Nyt stort overskud hos Duba-B8
Den midtjyske producent af kontormøbler fastholder omsætning og indtjening ovenpå de seneste års massive vækst.
Det mål blev indfriet. Ifølge dagbladet Børsen afsluttede Duba-B8 således 2012 med et overskud før skat på 25 mio. kr. ud af en omsætning på 348 mio. kr. Det er en lille nedgang i forhold til 2011, hvor resultatet lød på 31 mio. kr., men samtidig markant bedre end i både 2009 og i 2010.
Administrerende direktør Christian J. Flarup forventer vækst og øget indtjening i et 2013. Han sætter blandt andet sin lid til det offentlige marked, hvor Duba-B8 som bekendt er blevet eneleverandør af kontormøbler til en stor del af landets kommuner.
Ifølge Børsen har Duba-B8 i 2012 øget sin eksportandel fra 35 til 47 procent, og virksomheden forventer, at udlandet vil bidrage til yderligere vækst i de kommende år.
- Vores kunder vil investere i Asien i de næste ti år, så vi forventer, at den største vækst vil komme fra de asiatiske markeder, selv om vi stadig har et stort vækstpotentiale i Skandinavien, siger Christian J. Flarup til Børsen.