23948sdkhjf

Skrottede vindmøllevinger omdannes til møbler

Designstuderende har et konkret bud på smart genanvendelse af skrottede vindmøllervinger. Nu vil han have flere virksomheder med til at udvikle nye produkter.
Lars Wigh har arbejdet med genbrug af gamle skrottede vindmøllevinger i et års tid, til produkter hvor materialets styrke er en fordel. Det første produkt blev et skateboard, som siden har fået følge af borde – begge skåret ud af gamle vinger. Og står det til Lars Wigh vil disse produkter få følge af mange flere. Det skriver Nordjyske i dag.

Skateboardet blev for Lars Wigh indgangsvinklen til det første job i firmaet Sunby ApS, som er et datterselskab til Barsmark. I Sunby-regi vil han på en forestående konference for vindmølleindustrien præsentere både board og borde samt introducere industrien for det nye netværk, Smart Material Cluster, som skal arbejde videre med at forvandle gamle vindmøller til nye salgsbare produkter.

Det er planen, at virksomhederne i Smart Material Cluster skal bidrage til hele processen, fra transport og produktion til distribution og salg. Ifølge Lars Wigh har flere virksomheder allerede vist interesse, og den kreative designuddannede regner således med, at de første halvfabrikata fra vindmøllevinger når ud i butikkerne inden for et års tid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079