23948sdkhjf

Mere offentlig-privat samarbejde i sigte

Knap hver tredje virksomhed med salg til det offentlige forventer et stigende salg i det kommende år. Det viser en ny rundspørge fra Dansk Erhverv og SKI.
Året 2013 står til at blive et vigtigt år for offentlig-privat samarbejde. Med nye udbudsdirektiver på trapperne, et nyt klagesystem og en ny dansk udbudslov i støbeskeen, er der for alvor lagt op til en række vigtige nyskabelser.

- Det er positivt, at vi i en tid med mange forandringer på området, ser ud til at opleve en stigning i det offentlig-private samarbejde. Vi håber dog, at vi i fremtiden får banet vejen for flere gode offentlig-private projekter, da det er til gavn for både erhvervslivet og samfundet, udtaler Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Hos SKI glæder man sig også de positive takter hos både erhvervslivet og de offentlige aktører.

- En af drivkræfterne i udviklingen af offentlig-privat samarbejde er mulighederne i at forny og forbedre løsningerne. Det er sund fornuft at skabe løsninger, der er mere effektive eller løsninger, der giver bedre kvalitet for de samme penge, siger Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør fra SKI.

Behov for mere dialog og fleksible regler
En bedre dialog og mere fleksible regler er på ønskelisten ved både offentlige og private, viser rundspørgen. Et stort flertal på begge sider af bordet peger på, at mere fleksible udbudsregler vil give et mere effektivt samarbejde.

- Det er ingen tvivl om, at det offentlig-private samarbejde har ført til effektiviseringer i den offentlige sektor, men det har også ført til en debat om, hvorvidt vi som samfund får nok ud af de 290 offentlige indkøbsmilliarder, påpeger Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Såvel i det private som i det offentlige peger et flertal på, at mere dialog mellem ordregivere og tilbudsgivere før udbuddet går i gang vil give bedre løsninger for det offentlige.

- Vi er mange, der ønsker, at udbudsreglerne vil give øget adgang til dialog og forhandling. Vores fokus skal være på det gode købmandskab, siger Signe Lynggaard Madsen, og fortsætter:

- Fundamentet for øget samarbejde er dog, at det offentlige og private vil hinanden. Derfor er det også positivt, at rundspørgen indikerer, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem leverandørerne og de offentlige indkøbere.

Rundspørgen blev foretaget på Dansk Erhvervs og SKI’s OPS-Årskonferencen 2013 som blev afholdt i samarbejde med Region Syddanmark, IKA, IT-Branchen og FSR. Konferencen er målrettet offentlige beslutningstagere, indkøbs- og udbudspraktikere, private virksomheder og opinionsdannere.

Kilde: Dansk Erhverv - http://www.danskerhverv.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078