23948sdkhjf

Efter millionminus: Nu har vi fået vores konkurrencekraft tilbage

”Vores 2022 gik ikke som vi havde forventet grundet absurd høje fragtomkostninger samt råvarestigninger. Disse faktorer umuliggjorde lancering af mange af de nyheder, vi har arbejdet med de seneste år.”

Med de ord beskriver ledelsen i boligkæden Sinnerup udviklingen i 2022-årsrapporten. Året endte da også med et minus på 8,6 mio. kr. efter skat – en tilbagegang på bundlinjen 11,6 mio. kr. sammenlignet med 2021.

Dermed levede årets resultat ikke op til det forventede, og kædens ledelse betegner da også resultat for utilfredsstillende.

Underskuddet kommer efter en årrække, hvor kæden – påpeges det i årsrapporten – har taget skridt fra et multibrand-koncept til i højere grad at positionere sig under ét varemærke, hvor Sinnerup-brandet skal bære værdien.

Sinnerups butiksnet omfatter 12 butikker, hvoraf Roskilde er åbnet i april 2022.

2B2-satsning

Status lyder også på, at 2022-nedgangen skal erstattes af ny fremgang:

”Nu har vi fået vores konkurrencekraft tilbage og forventer en stærkt stigende omsætning. Butikkerne er alle blevet opgraderede og står skarp og klar. Vi glæder os derfor til et spændende efterår, hvor Sinnerup kan gå til markedet, med et offensivt mindset,” lyder det fra ledelsen

”Året kommer ligeledes til at indeholde en ny flagskibsbutik i Vanløse, som er udset til at være location for en ny satsning på b2b markedet, som vi glæder os til at komme i gang med.”

Årets står også til at byde på nye investeringer i udvikling, både i nye og eksisterende butikker samt produktudvikling.

”Vi ser derfor lyst på fremtiden og forventer et forbedret driftsresultat for det kommende år,” er ordene om den ventede økonomiske udvikling.

SINNERUP ApS
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 41,69 45,5
Resultat af primær drift -5,9 2,4
Resultat før skat -8,5 3,8
Årets resultat -8,6 3,0
Balancestatus 93,7 101,9
Egenkapital 29,0 37,6
Antal ansatte 121 112
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094