23948sdkhjf

Danske vinduer åbner op for fremtidens ungdomsbolig

Erhvervsskoler har også vist nye byggemetoder for tømrerlærlingene i projektet, som skal vise vejen til mere energieffektive ungdomsboliger

Det sidste halve år har mere end 100 elever fra U/Nord, der samler ungdomsuddannelser i Nordsjælland og Nordkøbenhavn, med Hillerød Tekniske Skole som drivkraft, knoklet for at udvikle, tegne og bygge fremtidens energieffektive ungdomsbolig i samarbejde med Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur.

Vinduer og døre til projektet, der er blevet udstillet i København i forbindelse med hovedstadens UNESCO-titel som World Capital of Architecture 2023, er leveret af Outline Vinduer har i samarbejde med Stark.

- Byggebranchen skal vænne sig til, at bevidstheden om CO2-udledninger og energieffektive løsninger fylder mere og mere hos kunderne. Derfor er projektet enormt spændende at være med i, for det demonstrerer på bedste vis nogle af de energibesparende løsninger, der er tilgængelige i byggeriet, og så klæder det leverandører som os på til, hvad der bliver stillet af krav i fremtiden, siger Alex Winsley, der er projektsælger hos Outline, i en pressemeddelelse.

Projektet med ungdomsboligen skal demonstrere, hvordan man kan udnytte kvadratmeterne bedre og gøre brug af biogene byggematerialer for at reducere byggeriets klimaaftryk.

Flotte tal

David Rangan, projektudvikler hos Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur, forklarer, at det har stillet store krav til leverandørerne, som er blevet udvalgt på forskellige parametre:

- Vi spurgte Outline, om de ville levere døre og vinduer på baggrund af blandt andet deres grundige dokumentation af de anvendte materialer i produktionen. Det har også været et vigtigt parameter, at de benytter regionalt skovet træ fra FSC-certificeret skovdrift, og så har de en lokal produktion i Danmark, siger David Rangan og forklarer videre:

- LCA-beregningen på ungdomsboligen tilrettet til energikravene i bygningsreglementet - BR18 - giver et resultat på 6,83 kilo CO2 ækvivalenter per kvm per år.

Referencebygningen på 50 kvm, der indeholder de samme funktioner som den nye ungdomsbolig, giver imidlertid et resultat på 10,25 kilo CO2 ækvivalenter per kvm per år.

- Det er blandt andet vores fokus på biogene materialer og et multifunktionelt design, som kræver færre materialer, der gør, at vi opnår så flotte tal, påpeger David Rangan.

Demonstrationsprojektet vil det næste år rejse rundt i hele landet og blive brugt til kurser på landets erhvervsskoler og hos Starks afdelinger.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11