23948sdkhjf

Mikroboliger i træ er nyt skridt i nordsjællandsk byudvikling

Frederikssund Kommune udstykker nu Tiny House- og parcelhusgrunde i Vinge

Udviklingen af Vinge sydøst for Frederikssund er fortsat godt i gang, og nu udstykker Frederikssund Kommune 10 Tiny House- og 45 parcelhusgrunde. 

Forventningen er, at der i fremtiden vil bo omkring 15.000 personer i Vinge, oplyser Dennis Ravn, projektchef i Frederikssund Kommune, i en pressemeddelelse.

Siden sommeren 2022 er der arbejdet på en lokalplan for området, og i foråret 2023 blev det vedtaget, at der er mulighed for at opføre boliger på 7,7 hektar jord.

- Tiny Houses er en minimalistisk boligform som egner sig til helårsbeboelse. Det er en verdensomspændende trend, som efterhånden titter frem flere steder i landet, og nu også i Frederikssund. Tiny Houses ansporer til en mere enkel og bæredygtig livsstil, eftersom ejendoms- og byggebranchen kan være en stor last for klimaet. Derfor skærer man alt det overflødige fra og udnytter hver en kvm til fulde. Det betyder også, at man ofte ser mere kreative løsninger. Tiny Houses er ofte bygget på forhånd, så det er let at flytte og nemt at skilles fra hinanden, siger Dennis Ravn og fortsætter:

- Husene karakteriseres oftest som 45 kvm eller mindre, og sådan vil det også være i Vinge.

Det er EDC Poul Erik Bech Frederikssund, der har fået ansvaret for at formidle salget af de 45 parcelhusgrunde samt salg og udlejning af de 10 Tiny House-grunde.

Parcelhusgrundene er i størrelsesordenen 550-750 kvm. Alle sælges med pligt til at begynde byggeriet inden for 18 måneder efter overtagelsen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063