23948sdkhjf

Navnenyt: Vinduesproducenter henter ny salgskonsulent

Udsigten til et travlt efterår har fået de vestjyske vinduesproducenter Linolie Døre & Vinduer og Vipo Vinduer til at opruste på salgssiden. Her er Michael Wolff tiltrådt som ekstern salgskonsulent med særligt ansvar for projekter på Jylland og Fyn.

Michael Wolff, 53 år, kommer fra en lignende stilling hos Inwido-ejede Bøjsø, og med sig har han over 20 års erfaring som tømrer, vinduesmontør og sælger – kompetencer som nu kommer kunderne hos Linolie Døre & Vinduer og Vipo Vinduer til gode.

Fremover skal han særligt stå for at rådgive tømrer, konstruktører og arkitekter om valg af vinduer og døre til ældre bygninger og større restaureringsprojekter.

– Vinduestyper, energimærkninger og funktioner er på ingen måde nyt land for mig. Jeg har arbejdet med vinduer i mange år, og jeg glæder mig til, at jeg fremover skal specialisere mig i linoliemaling og facadeelementer til ældre, bevaringsværdige og fredede bygninger, fortæller Michael Wolff.

Allerede i sin første uge har Michael Wolff, der er bosat i sønderjyske Rødding, kastet sig over projekter i Grenå- og Kolding-området.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09