23948sdkhjf

Dansk Ikea-boss: Vi må aldrig blive for selvtilfredse

Det overordnede mål er en årlig toplinjevækst på 4-5 procent for Dennis Balslev, der tiltrådte som ny adm. direktør for Ikea Danmark.
Efter 14 år i Holland er Dennis Balslev tilbage i Danmark, hvor han for to måneder siden tog hul på tilværelsen som administrerende direktør for Ikea Danmark. Den nye danske topchef har et indgående kendskab til Ikea-koncernen, hvor han har arbejdet siden 1988. Efter de mange år i Holland er den danske del af Ikea dog en helt anden størrelse, end da han forlod landet tilbage i 1999.

- Vi er blevet væsentlig større med flere varehuse, flere medarbejdere og større omsætning. Der er virkelig sket et boom hos Ikea Danmark. Der er styr på tingene, og vi har meget engagerede mennesker. Jeg er meget imponeret og glad for, at Ikea har fået en meget stærk position herhjemme, siger Dennis Balslev i et interview med dagbladet Børsen.

Ikea skønnes at sidde på omkring en tredjedel af det danske møbelmarked, men succes kan også være farlig. Ikea skal for alt i verden undgå at blive selvtilfredse, fremhæver Dennis Balslev, der er gået ind til sit nye job med et mål om en årlig toplinjevækst på 4-5 procent. Nøglen til fortsat vækst er et fokus på altid at tænke smartere og stræbe efter det næste mål:

- Historisk har Ikea jo bare bygget flere varehuse, og så voksede vi. Det kan vi ikke længere alle steder. Så nu må vi tænke smartere og anderledes i forhold til, hvordan vi bedre kan udnytte kapaciteten i vores varehuse, siger han.

Ifølge Børsen er nogle af de kommende tiltag en ny papirvareafdeling samt udvidet service til transport og montering af møbler ude hos kunderne.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131