23948sdkhjf

Velux-boss spår fladt år, mens branchen bløder

Mens brancheforeningen Vinduesindustrien melder om tocifret tilbagegang på halvårsplan, forventer VKR-direktør Mads Kann Rasmussen, at udlandet i et vist omfang kan afbøde faldet for Velux og Dovista.

Det skriver Børsen.

Til avisen fortæller Johny H. Jensen, direktør i Vinduesindustrien, at industriens omsætning på halvårsplan er dykket fra 3,05 mia. i 2022 til 2,44 mia. i år, svarende til et fald på 20 pct.

Også Claus Arberg, adm. direktør hos Hvidbjerg Vinduet og brancheformand i DI Byggeri, beretter om et markant fald i aktiviteten på den vestjysk fabrik.

– Vi oplever en kraftig nedgang i omsætningen på 20-25 pct. i forhold til samme kvartal 2022. Og målt på producerede enheder er det nok 25 pct. Det er meget voldsomt, siger han til avisen.

Lidt mere optimistisk er Mads Kann-Rasmussen, adm. direktør i VKR Holding, der er moderkoncernen bag Velux og Dovista. Til avisen fortæller han, at forventningen ikke er vækst på toplinjen, men at driftsoverskuddet forventes at ramme samme niveau som 2022, hvor det lød på 5,2 mio. kr. (EBITDA). Den forventning skyldes ikke mindst koncernens internationale tilstedeværelse.

– I USA er det stadig fornuftigt, og i Europa er der øer med en god udvikling. Storbritannien og længere sydpå i Europa ser det forholdsvis fornuftigt ud, fortæller Mads Kann-Rasmussen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Vinduesindustrien
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.454