Kulturministerens rådgivende organ vil have fredningssag om SAS-hotellet
Det Særlige Bygningssyn har på et møde torsdag 21. september diskuteret sagen om det københavnske SAS-hotel tegnet af arkitekt Arne Jacobsen og nået frem til, at det ikoniske københavnske hotel fra 1960 har potentiale til en fredningssag.
Det siger formanden for bygningssynet, Jens Toftgaard, til Byrummonitor.
- Det er en væsentlig bygning – den har en arkitektonisk og kulturhistorisk stor betydning – og der er potentiale til at se på en fredning.
Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens, og derigennem Slots- og Kulturstyrelsens, rådgivende organ i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring. Alle kan foreslå, at en bygning fredes, men kun når det kommer fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By og Land Danmark), er Slots- og Kulturstyrelsen forpligtet til at sende sagen videre til Det Særlige Bygningssyn, der som den eneste instans kan indstille en bygning til fredning, hvorefter Slots- og Kulturstyrelsen skal tage stilling til den.
By og Land Danmark meddelte onsdag, at man ønsker at foreslå en fredning af SAS-hotellet, og med Det Særlige Bygningssyns opfordring er der nu sendt et klart samlet signal til Slots- og Kulturstyrelsen og kulturministeren.
Jens Toftgaard udtrykker dog samtidig bekymring for, om man kan nå at frede bygningen, inden det er for sent i forhold til en aktuel ansøgning fra den norske ejer, Wenaasgruppen, om at renovere facaden og skifte vinduer.
Han frygter, at mens By og Land Danmark er i gang med sit arbejde på fredningssagen, kan byggesagen i Københavns Kommune fortsætte, og vinduerne for eksempel nå at blive taget ud.
- Vi vil mest af alt opfordre ejeren til at klappe hesten et øjeblik, for selvom der er udfordringer med facaden, så burde den nok kunne holde til, at der går nogle måneder endnu, siger Jens Toftgaard til Byrummonitor.
Kalder på forbud
Samme appel sender han til Københavns Kommune, som siden januar har været i dialog med ejeren og rådgiveren, vinduesproducenten Dan-Alu. Politikerne bør nedlægge et paragraf 14-forbud, der forsinker sagen, sådan som de allerede har truet med, foreslår han.
- Vi ønsker noget arbejdsro, så By og Land kan gøre deres arbejde, og den kan blive behandlet i Slots- og Kulturstyrelsen og bygningssynet. Vi opfordrer alle til at arbejde sammen om en fredningssag, siger han.
Københavns Kommune har tilkendegivet, at man holder skarpt øje og er parat til at skride til et paragraf 14-forbud. Stoler I ikke på, at kommunen og Save-systemet kan tage vare på bygningen?
- Jo, hvis de har magt som de har akt, er det jo godt. Men en bevarende lokalplan er en type instrument, hvor en fredning er et andet – og det går langt mere ind i detaljen. Og så er der den væsentlige forskel, at en bevarende lokalplan ikke beskæftiger sig med det indre, som en fredning gør, svarer han.
I dag står kun det navnkundige værelse 606 tilbage med Arne Jacobsens originale inventar, og senest er bygningens base blevet malet, så den ifølge kritikere ikke længere hænger sammen med højhuset.
Er der ikke sket så mange forandringer med bygningen allerede, at man kan ende med at vurdere, at for mange fredningsværdier er gået tabt?
- Det må det fremtidige bygningssyn vurdere, svarer formanden med henvisning til, at synets medlemmer udpeges for en fireårig periode, som udløber nu.
- Men det er da klart, at den afvejning vil være central. Det vil altid være en diskussion og der vil være noget, der tæller for og noget imod.
Han tilføjer:
- Det er da klart, at en Rema i stueetagen ikke tæller op, selvom jeg ikke har noget imod butikken i sig selv.
