23948sdkhjf

Inventarsnedkeri udvider ejerkredsen

Et nyt ansigt er trådt ind i ejerkredsen bag A/S Inventarsnedkeriet i Viby ved Aarhus.

Dermed kan Tine Pedersen efter ti år i virksomheden nu kalde sig snedkermester, og det er et kapitel, hun ser frem til at tage hul på.

– Det føles som en meget ’voksen’ beslutning at købe sig ind i en virksomhed, men jeg kan mærke, at jeg er klar til nye og større udfordringer på snedkeriet, udtaler den nye medejer i en pressemeddelelse.

Jan Lildballe, der er andengenerationsindehaver og fortsat sidder på majoriteten af virksomheden, glæder sigligeledes over den nye konstellation.

– Det er klart, at jeg har spurgt Tine, fordi hun er en dygtig snedker, en god og fair leder, og fordi hun arbejder målrettet efter vores fælles værdier på snedkeriet. Men også fordi, at hun og jeg supplerer hinanden godt – også ledelsesmæssigt i forhold til vores kollegaer, fortæller han.

Tine Pedersen, der har været en del af Inventarsnedkeriet siden 2013, har ifølge CVR overtaget 10-14,99 pct af ejerskabet, og hun er i samme ombæring trådt ind i bestyrelsen bag virksomheden, der har mere end 70 år på bagen.

– Her på snedkeriet er vi kendt for høj kvalitet i vores løsninger, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for det fremover. Det bliver spændende at skulle være med til at lægge planer og strategi for vores fremtid – og samtidig sikre, at alle vores kollegaer går glade på job hver eneste dag, siger hun.

Inventarsnedkeriet kom ud af seneste regnskabsår, det forskudte 2021/22, med et overskud på 103.000 kr. før skat.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.619