23948sdkhjf

Svenskere sælger dansk møbelkæde for en enkelt krone

Møbelkæden My Home er kommet på nye om end velkendte hænder efter et år, der har budt på kraftig reduktion af butiksantallet.

Ifølge Detailwatch er kæden, der det seneste år har lukket 14 butikker og i dag tæller 22, således overtaget af stifter Jan Hallas, der for en enkelt krone har generhvervet forretningen med overtagelse pr. dags dato.

Det bekræftes af en pressemeddelelse fra BHG, der siden 2017 har ejet My Home.

– Med dette omstruktureringsprogram reducerer vi vores faste omkostninger, men vi gennemfører også et klart skift i retning af vores digitale tilbud, samtidig med at vi forenkler vores forretning og styrker grundlaget for profitabel vækst. Vi forlader virksomheder, der ikke passer ind i vores strategi og belaster vores lønsomhed, udtaler Gustaf Öhrn, adm. direktør i BHG.

I samme ombæring skiller BHG sig også af med tyske AH-Trading GmBH, der ligeledes er tilbagesolgt til stifteren for det symbolske beløb på 1 euro, mens der desuden varsles butikslukninger i Sverige, Norge og Finland.

Forventningen er, at omstruktureringen kan forbedre BHG’s driftsresultat med 91,4 mio. SEK, mens de faste omkostninger med manøvre reduceres med 371,8 mio. SEK.

Wood Supply arbejder på at indhente en kommentar fra Jan Hallas.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093