23948sdkhjf

Generationsskifte hos dansk design-ikon

Tredje generation tager over hos Flensted Mobiler. Samtidig fejrer virksomheden 70-års jubilæum

Flensted Mobiler er en traditionel familievirksomhed, som skaber smukt, men utraditionelt design. Mobiler kalder virksomheden dens produkter. I folkemunde vil man kalde dem uroer. 

Selv om der er tale om en mindre nordfynsk virksomhed, så sælges virksomhedens 'mobiler' både på Guggenheim og Museum of Modern Art, begge i New York. 

Christophe Duez overtager virksomheden 1. oktober 2023 sammen med sin svoger Christian Broberg Christensen. Makkerparret overdrages ledelsen af virksomheden fra Ole og Aase Flensted. Christophe Duez er Ole og Aase Flensteds søn, og ægteparret har drevet Flensted Mobiler i 40 år. Før Ole og Aase Flensteds regeringsperiode drev Christian og Grethe Flensted virksomheden i 30 år siden dens stiftelse i 1953. 

- Jeg er beæret over at kunne fortsætte vores families traditioner og værdier i Flensted Mobiler. Vi vil være tro mod brandet og fortsætte med at skabe finurlige og kreative mobiler, udtaler Christophe Duez i forbindelse med overtagelse af ledelsesansvaret.

Samtidig får virksomheden ny administrerende direktør. Han hedder Jesper Hammer, og han vil stå for den daglige drift.

Flensted Mobiler er blandt andet berømmet, fordi Elizabeth Taylor i 1966 i hendes måske største rolle blev filmet ved siden af en Flensted Mobil i filmen ”Who’s afraid of Virgina Wolf”. Elisabeth Taylor vandt i øvrigt en Oscar for den præstation.

Flensted Mobiler

  • Grundlagt i 1953 af Christian Flensted.
  • I 1983 ovetager sønnen Ole Flensted og hans hustru Aase virksomheden.
  • Christophe Duez, søn og 3. generation overtager ejerskabet sammen med sin svoger Christian Broberg Christensen d. 1. oktober 2023.
  • Alle mobiler er designet, håndlavet og produceret i Danmark.
  • Flensted Mobilen Flowing Rhythm havde sin skuespildebut i 1966 ved siden af Elizabeth Taylor i filmen ”Who’s afraid of Virgina Woolf”
  • I dag sælges Flensted Mobiler i hele verden på tværs af 53 markeder
  • Mobilerne sælges i dag i de fineste museumsbutikker som MoMA, Guggenheim, Louisiana og mange flere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094