23948sdkhjf

Virksomheden bag demokratiets vigtigste snedkermøbel leverer solidt regnskab

I det netop afsluttede regnskabsår havde JJI Akustik og Inventar A/S et overskud på knap fem mio. kr. Virksomheden er kendt for genopbygningen af Folketingets talerstol

JJI Akustik og Inventar A/S har base i Ballerup, og de har speciale i større inventaropgaver, hvor akustik og træarbejde skal være i top. Under samme paraply er samlet Jönsson Inventar, In-Sign Akustik og JJI Inventarsnedkeri.

Resultatet af den primære drift var 6,1 mio. kr. i sidste regnskabsperiode, som løber fra juni til juli. Efter skat og renteindtægter er fraregnet, var årets endelige resultat knap 5 mio. kr. Virksomhedens omsætning fremgår ikke, men bruttofortjenesten var i regnskabsperioden 16,4 mio. kr.

JJI Akustik og Inventar A/S
Regnskabsår 2022
Valuta mio. DKK
Bruttofortjeneste 16,433
Resultat af primær drift 6,067
Resultat før skat 6,349
Årets resultat 4,952
Balancestatus 22,331
Egenkapital 6,615
Antal ansatte 25
Kilde: CVR

At sammenligne virksomhedens resultat med de foregående år giver ikke mening, for i 2022 blev Jönsson Inventar, In-Sign Akustik og JJI Inventarsnedkeri slået sammen under paraplyen JJI Akustik og Inventar A/S.

Dengang fortalte administrerende Janna Linn Grunth, at ideen med sammenlægningen var ”at samle vores kompetencer inden for akustik og inventar, [så virksomheden] sikrer løsninger, som både i udtryk og funktion har den helt rette sammenhængskraft.”

JJI Akustik og Inventar A/S er et datterselskab af Jakon A/S, og virksomheden har søsterselskaberne Lafuco A/S i Ishøj og SKANDI-BO A/S i Kalundborg, og sammen med moderselskabet Jakon A/S omsatte disse virksomheder for 905 mio. kr. i 2022.

JJI Akustik og Inventars mest kendte opgave er genopbygningen af demokratiets centrum, Folketingets talerstol. Derudover tæller JJI Akustik og Inventars opgaver ombygningen af Københavns Universitets museum, et akustisk og indretningsmæssigt ansigtsløft Østre Landsret og inventar til Sct. Hans Hospital.

Jönsson Inventar A/S, den ene af de sammenlagte virksomheder, udspringer af mere end 120 års håndværkertradition, og igennem fire generationer har familievirksomheden leveret high end-inventar til en bred vifte af nordiske virksomheder. In-Sign Akustik er i markedet ligeledes kendt for at levere højkvalitetsløsninger, særligt inden for brandgodkendte produkter.

Wood Supply har forsøgt at få en kommentar til regnskabet fra administrerende direktør Janne Linn Grunth, men hun er på ferie.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072