Kim Weckstrøm Jensen har siden 2001 siddet i direktørstolen hos Le Klint. Foto: Le Klint

Le Klints bruttofortjeneste var 24,5 mio. kr. i regnskabsåret 22/23, men virksomheden skulle også betale lønninger, og så var fortjenesten væk. Lønomkostningerne i regnskabsåret var 26 mio. kr., og således var virksomheden allerede i minus før nedskrivninger af produktionsanlæg og andre aktiver var foretaget. Det er første minus siden regnskabsåret 2015/16.

I alt ender Le Klint med et resultat på minus 3,2 mio. kr. Sammenlignet med regnskabsåret 21/22 er der en forskel på 14,5 millioner kroner, for i 21/22 havde Le Klint et fint overskud på 11,3 mio. kr., når alle udgifter var betalt. I samme regnskabsår var Le Klints bruttofortjeneste på hele 47,7 mio. kr.

Årets underskud er en realitet på trods af, at Le Klint har reduceret personaleomkostningerne med over tre mio. kr. og de finansielle omkostninger med en mio. kr. Men andre ord, selvom man har spændt livremmen ind i 22/23, har det ikke været nok.

I ledelsesberetningen lyder det, at resultatet skyldes den generelle opbremsning i salget efter to på hinanden følgende rekordår, og at situationen i Ukraine og en global politisk uro har påvirket forbrugernes købelyst. 

Tilbagegangen har ifølge Le Klint været størst på hjemmemarkedet og i resten af Norden, mens den japanske marked som det eneste er gået fri.  

Af ledelsesberetningen fremgår det ikke, om ledelsen er tilfreds eller utilfreds med årets resultat, men klart står det, at det ikke levede op til forventningerne.

Til gengæld betoner ledelsen, at man har iværksat en strategi for fastholdelse af medarbejdere. Le Klints produktion er kendetegnet ved medarbejder med høj håndværksmæssig kunnen, og det betyder selvfølgelig, at virksomhedens udgifter til oplæring og træning af personale er ganske betydelige.

Forsøgte at afbøde

Le Klint ”er særligt afhængig af de menneskelige ressourcer i form af medarbejderne især i produktionen, da en stor del er håndarbejde, der kræver lang oplæringstid. Der er derfor udarbejdet en aktiv plan for fastholdelse og uddannelse af personale, samt fortsat rekruttering af nye medarbejdere,” hedder det i ledelsesberetningen.

Den ledelsesreplik skal antageligvis ses i lyset af en beslutning, som den berømte designvirksomhed traf sidste år. I efteråret fortalte Le Klint-direktør Kim Weckstrøm Jensen til Fyens Stiftstidende, at virksomheden udmærket vidste, at man kiggede ind i en hård opbremsning, og derfor havde man sendt medarbejderne på fordeling. 

Et greb, virksomheden ifølge årsrapporten måtte ty til i to perioder i løbet af regnskabsåret, men som ifølge direktøren ikke var helt uproblematisk, når medarbejderstaben består dyrt trænede medarbejdere med høj håndværksmæssig kunnen. 

– Det kan jo betyde, at der er en god medarbejder, der bliver tilbudt et andet job og vælger at gå en anden vej. Jeg synes, det ville være pokkers ærgerligt, for vi har nogle fantastiske medarbejdere, som vi er rigtigt glade for, og vi er rigtigt privilegeret over, at folk bliver hos os i mange år, sagde Le Klint-direktøren dengang Fyens Stiftstidende.

Siden har virksomheden måttet sande, at fordelingsgrebet ikke var tilstrækkeligt til at afbøde nedgangen. Til Finans fortæller Kim Weckstrøm Jensen. at Le Klint i løbet af seneste regnskabsår har afskediget 15 medarbejdere.