Pilegrene som billig og CO2-lagrende kystsikringsmetode
Nord for Løkken er en kvart kilometer kyst sikret med pilegrene. Pilen virker på to måder. Den holder på kysten, når bølgerne banker ind, og pilen virker som sandfang i mere stille perioder. Resultatet er tilsyneladende effektiv kystsikring, for kysten ved Løkken har stort set ikke rykket sig ud af flækken siden 2018, hvor pilesikringen blev etableret.
Det er den nordjyske virksomhed Pilebyg, som står bag sikringen, men nu lukker firmaet ned for den del af forretningen. Staten vil nemlig ikke støtte kystsikring med pilegrene. Den foretrækker sandfodring, altså fysisk at flytte sand fra et sted, hvor der er rigeligt til et andet sted, hvor sandet mangler. Derudover anerkender staten også kystsikring med sten.
Hos Pilebyg er man kede af, at staten kun vil anvende sand og sten til kystsikring.
- Alle kan sige sig selv, at det er en væsentlig klimabelastning at køre og sejle millioner af kubikmeter sand rundt ved de danske kyster, og også ved sikring med store granitsten. Placerer man pilefaskiner i stranden, laver man derimod et CO2-lager og reducerer aftrykket. Det er tilmed en væsentligt billigere metode, siger Johannes Falk fra Pilebyg til Nordjyske.
Falks argument finder støtte i en rapport fra Natour, Sweco og Københavns Universitet. I 2020 sammenlignede de kystsikringsmetoder på en 11,5 kilometer lang strækning i Hjørring Kommune.
Ifølge rapporten vil den traditionelle kystsikring med sten og sandfodring løbe op i en samlet udgift på 270,5 mio. kr. på 35 år. CO2-udledningen vil være 6350 ton. Sikring med pilegrene vil derimod koste 86,5 mio. kr. og i stedet for at udlede CO2, vil metoden lagre 1870 ton CO2.
Dokumentation mangler
Per Sørensen er kysteknisk chef hos Kystdirektoratet, og han fortæller, at direktoratet intet har imod pilegrene som kystsikringsmetode, man mangler bare dokumentation for pilegrenes effekt.
- Vi har også været ude og kigge på strækningen ved Nørre Lyngby. Vi har imidlertid bedt Pilebyg dokumentere behovet for vedligeholdelse og anlæggets holdbarhed, og det har vi endnu ikke modtaget, siger Per Sørensen, der er ved at lave en ny beskrivelse og oversigt over kystsikringsmetoder.
- Når vi har den nødvendige dokumentation, vil metoden også bedre kunne sammenlignes med traditionel skråningsbeskyttelse med sten, siger Per Sørensen.
Hos Pilebyg vil man gerne dokumentere pilegrenes kystsikringseffekt, men virksomheden kan ikke løfte opgaven.
- Vi er et lille firma og vi efterlyser jo netop et samarbejde med Kystdirektoratet om et overvåget forsøg, som kan give den dokumentation, som de beder om, siger Johannes Falk fra nordjyske Pilebyg.
