23948sdkhjf

Interiørgrossist konkurs

IO Scandinavia har solgt møbler og brugskunst og er især kendt for betonkrukker, som blandt andet forhandles af Bauhaus

Tirsdag gik IO Scandinavia konkurs. Virksomheden forhandler brugskunst og møbler i bredeste forstand, men er især kendt for deres krukker og ’Madam Blå’-agtige kander. Firmaet har adresse i Høje Taastrup.

Seneste regnskab fra virksomheden ser umiddelbart fint ud. Ingen store underskud hverken i 2022 eller 2021.

IO SCANDINAVIA A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 1,6 2,4 1,2
Resultat af primær drift 0,2 0,3 -0,7
Årets resultat 0,1 0,2 -0,8
Balancestatus 7,3 7,0 6,3
Egenkapital 1,3 1,2 1,0
Antal ansatte 3 4 4
Kilde: CVR

Den 3. november modtager Sø- og Handelsretten en begæring om konkursbehandling af IO Scandinavia, og den 10. november tages virksomheden under konkursbehandling.

Advokat og partner i Horten Line Lundorff Brokholm er udpeget som kurator.

- Der er tale om en egenbegæring, siger Line Lundorff Brokholm til Wood Supply.

- Vi ved også, at der i selskabet er gæld til kreditorer, men vi har ikke på nuværende tidspunkt overblik gældens størrelse eller antallet af kreditorer, fortæller advokaten.

Ejerne hedder Christian Poulsen og Lars Poulsen, og det er således dem, som har kastet håndklædet i ringen. 

- Vi er ved at få et overblik over selskabets aktiver, som vil blive solgt bedst muligt, slutter Line Lundorff Brokholm.

I regnskabet fra 2022 fremgår det, at selskabet ved regnskabsårets afslutning havde en varebeholdning på 4,1 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131