Erhvervsmand genopliver legendarisk reol i nyt selskab
Erhvervsmanden Jesper Johansen ejer nu 87 pct. af ABC-reoler. ABC-reoler er tidligere købt af handelsvirksomheden Canett, men Canett gik konkurs ved egenbegæring i juli dette år. ABC-reoler blev udskilt, og nu har Jesper Johansen givet virksomheden et nyt liv.
Udover af være majoritetsejer så sidder Jesper Johansen også i direktørstolen. I dag hedder virksomheden bag hverken ABC-reoler eller Carnett, men har fået det nye navn ByAulum.
ByAulum skal producere og sælge reolsystemerne ABC Classic og Quadrant.
- Det nye navn ByAulum er også en markering af en strategisk oprustning med større og mere moderne produktion samt etablering af en egen onlinebutik. Den skal få vores møbler ud til en bredere kundebase. Både herhjemme og i udlandet, siger Jesper Johansen til erhvervsmediet Finans.
Det europæiske marked er påvirket af ECBs inflationsbekæmpende renteforhøjelser, men selv om det er tilfældet, peger Jesper Johansen på, at ”verden ikke er gået i stå”, og ByAulum er klar til at tage kampen op med en tostrenget salgsstrategi bestående af forhandler- og onlinesalg.