23948sdkhjf

Hvor kommer Black Friday fra?

Fra USA selvfølgelig. Historisk har konstruktionen ’Black + ugedag’ længe beskrevet katastrofer

Black Friday er dagen efter Thanksgiving i USA, og den har angiveligt rod i amerikanske produktionsvirksomheder. Thanksgiving falder altid på den fjerde torsdag i november, og i efterkrigstidens USA havde industriarbejdere en tendens til at tage en sygedag om fredagen, så de fik en forlænget weekend på fire dage. Hvorfor fredagen blev beskrevet som sort og ikke en anden farve, er der imidlertid ikke enighed om. 

En forklaring er, at det om fredagen var vanskeligt at opretholde normal produktion i industrien på grund af de mange sygemeldte medarbejdere, og derfor beskrev virksomhedsledere dagen som ”Black Friday”

En anden forklaring er, at dagen i begyndelsen af 1960erne blev beskrevet som sort af byen Philadelphias færdselspoliti, fordi mange valgte at bruge den selvtildelte fridag på shopping i midtbyen. Trafikken var kaotisk, og der var sort mennesker. 

I Danmark beskriver erhvervsmediet Finans i 2014 det nye detail-fænomen 'Black Friday' som en dag med "proppede butikker" og "købegale horder", og det konkluderes, at det er et fænomen, som kun vil vokse i fremtiden.

Fredag er langt fra den eneste ugedag, som historisk er blevet beskrevet som sort.

Black Monday: Den 19. oktober 1987 kollapsede verdens børser ud af det blå. 22,6 pct. tabte amerikanske aktier på en enkelt dag. På verdensplan estimeres det, at den tabte værdi var i omegnen af 1,7 billioner dollars.

Black Tuesday: Den 29. oktober 1929 styrtdykkede kurserne på den amerikanske børs i New York, og den begivenhed betragtes af mange som startskuddet til 30ernes depression. Den 29. oktober var en tirsdag, og siden har dagen hedder Black Tuesday.

Black Wednesday: Her refereres ofte til 16. september 1992, da det britiske pund blev tvunget ud af det europæiske valutakurssamarbejde på grund af spekulative angreb. 

Den berømte finansmand George Soros forudså pundets kollaps. Han lånte en mængde pund, før valutaen kollapsede, solgte de lånte pund på valutamarkedet, og købte dem tilbage billigt efter den 16. september, og tilbagebetalte de lånte pund. Det anslås, at Soros tjente over 1 mia. dollars på den forretning.

Black Thursday: Der er ikke nogen entydig ”sort” torsdag.

Black Saturday: Flere lørdage konkurrerer om æren. En konkurrent er den 26. november 1960, hvor Fidel Castro vælger at nationalisere alle amerikanske virksomheder i Cuba.

Black Sunday: Den 13. juli 1977 røg strømmen i New York, og der gik 24 timer, før den var tilbage. Butikstyverier og optøjer plagede byen i et døgn, og da strømafbrydelsen endelig var slut, havde New Yorks politi anholdt 3.700 mennesker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127