23948sdkhjf

Overraskende udvikling: Danske boligejere har fået spenderbuksen på

Trods inflation er et stigende antal danskere villige til at investere i kvalitetsmaterialer til boligen

Flere danskere vægter kvalitet, når der skal investeres i boligen. Sådan lyder vurderingen fra Louise Balle Rosbjerg, arkitekt og partner hos Nodo Arkitekter, og det er en tendens, man kan genkende hos dørproducenten Swedoor.

Ifølge Louise Balle Rosbjerg har udviklingen på området de seneste år været markant, og arkitekten, der har mere end 12 års erfaring med det danske boligmarked, peger på flere årsager.

– I vores projekter har vi inden for de seneste år kunne mærke, at boligejere er blevet mere villige til at bruge flere penge, når det drejer sig om boligens materialevalg. Det skyldes blandt andet, at der er kommet et langt større fokus på, at materialerne skal være af høj kvalitet og godt håndværk, som ikke blot er en metervare, udtaler Louise Balle Rosbjerg i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at prisen på materialerne fortsat spiller en rolle, men at boligejerne i dag udviser langt større tilbøjelighed til at vælge dyrere og mere langtidsholdbare materialeløsninger.

– Bæredygtighed er en anden væsentlig årsag til, at danskerne i højere grad prioriterer kvalitetsmaterialer. Det skyldes blandt andet, at der er kommet en øget bevidsthed på den enkeltes klimaaftryk, hvilket får flere boligejere til at vælge materialer, som er holdbare og skånsomme for miljøet, da det sikrer, at de kan holde i mange år uden behov for at blive udskiftet, siger Louise Balle Rosbjerg.

Størst vækst på dyrere døre

Hos den danske dørproducent Swedoor oplever man ligeledes, at danskerne er mere tilbøjelige til at bruge flere penge på materialer til boligen.

– Vi oplever, at mange boligejere forbinder kvalitetsmaterialer med bæredygtighed, hvilket kan være med til at forklare, at flere vælger dyrere løsninger til hjemmet. Det er også den udvikling, vi ser i forhold til salget af indvendige døre, hvor det er vores mest bekostelige og eksklusive dørserie Superior, som naturligvis er markant højere prissat end vores standardprodukter, der er vækstet mest i år, fortæller Hauke Thiessen, der er salgsdirektør hos Swedoor i Danmark.

Helt konkret er Swedoors Superior-serie ifølge producenten vækstet med hele 14 pct., når man sammenligner med salgstallene fra 2022, mens salget af den mest populære dør i serien er steget med hele 38 procent. Ifølge Hauke Thiessen kan udviklingen tilskrives nye prioriteringer blandt boligejerne.

– Det er på mange måder en overraskende udvikling, som vi ikke har oplevet så markant før. Men der er foreløbigt intet, der tyder på, at den stigende efterspørgsel på kvalitetsmaterialer vil vende den kommende periode, da incitamentet fra boligejerne kun bliver større og større. Vi har derfor en klar forventning om, at udviklingen vil være endnu mere fremtræden i det nye år, fortæller Hauke Thiessen.

Louise Balle Rosbjerg forventer ligeledes, at udviklingen vil fortsætte, da der fremadrettet forventes at ske en forandring i den måde, som danskerne bor på og indretter boligen.

– I fremtiden vil et begreb som simple living blive endnu mere toneangivende, da der vil komme langt mere fokus på udelukkende at skulle indrette sig med de mest nødvendige ting. Derfor bliver det også fortsat en prioritet hos danskerne at have få men gode materialer, som signalerer, at der blevet brugt tid og omhu på dem, vurderer arkitekten.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079