23948sdkhjf

Navnenyt: Designvirksomhed styrker ledelsen

DAN-FORM udvider med ny COO og to regionale salgschefer

Bent Dock Kristensen er udnævnt til ny COO hos DAN-FORM. Han kommer fra en lignende stilling hos Menu, og før det var Bent Dock Kristensen ansat 12 år hos GUBI. Det oplyser DAN-Form i en pressemeddelelse. 

Sanne Protin er DAN-FORMs direktør, og hun ser både en styrke i Bent Dock Kristensens specifikke viden om COO-opgaver og i hans generelle viden om den danske møbelbranche.

- COO-stillingen er nyoprettet hos DAN-FORM, og Bent kommer til at spille en vigtig rolle i DAN-FORMs fremtidige strategi med fokus på at optimere og dokumentere produktionsprocesser, siger direktør Sanne Protin. Hun tilføjer:

- Vi ser naturligvis også frem til at kunne trække på al den viden Bent har fra møbelbranchen generelt.

Derudover har DAN-FORM hentet to regionale salgschefer til deres salgsteam. Steffen German skal trods navnet have ansvar for Skandinavien, mens Oliver Schönauer får ansvaret for Østrig, Schweiz og Tyskland.

- Steffen og Oliver har ud over en stor erfaring også et kæmpe drive og en vilje til at finde de bedste løsninger for vores kunder. Det er en fornøjelse at se hvordan de begge deler ud af deres viden til fordel for vores kunder, men så sandelig også for vores team internt, siger Sanne Protin.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062