Vinduesproducent deler vinduesviden med byggemarkeder
Rationel Vinduer er en del af vinduesgiganten Dovista, og i mere end 20 år har vinduesproducenten afholdt vinduesskole rettet mod byggemarkeder og trælaster.
Thomas W. Hansen er salgskonsulent hos Rationel, og han skal være dette års skoleleder.
- Som den største leverandør af facadevinduer og døre til trælaster og byggemarkeder føler vi et stort ansvar for at dele ud af vores vinduesviden og klæde trælastmedarbejderne godt på, så de kan blive endnu bedre til at rådgive forbrugerne til at vælge de helt rigtige løsninger, siger Thomas W. Hansen i en pressemeddelelse.
Vinduesskolen bygger på hands-on produkttræning, og deltagerne kommer selv i spil, når de får lov at prøve kræfter med at skille et vindue ad for at blive klogere på opbygningen.
Rationels vinduesskole er for alle, der gerne vil holde sig opdateret i vinduesbranchen, og der afholdes i alt fire kurser á 2 dage i løbet af januar, og kurserne foregår i Rationels hovedkontor i Herning.
Regnskabsår | 2022 | 2021 | 2020 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 2954,0 | 2367,0 | 2139,2 |
Resultat af primær drift | -287,1 | -169,9 | -126,1 |
Resultat før skat | 150,2 | -139,2 | -0,8 |
Årets resultat | 206,2 | -106,8 | 31,5 |
Balancestatus | 4492,2 | 4544,8 | 1967,3 |
Egenkapital | 1955,6 | 422,2 | 526,7 |
Antal ansatte | 299 | 330 | 348 |
Kilde: CVR |