23948sdkhjf

Bolighus-direktør retter kraftig kritik: - Det er nærmest pilråddent

Direktør er forundret over møbelbranchens prissætning, og det vil han gøre op med omgående

Priserne er uigennemskuelige. 

Så skarp og kort lyder kritikken fra Daells Bolighus-direktør, Brian Seemann Broe, over for Ekstra Bladet

- Det er nærmest pilråddent det her. Forbrugeren har jo ingen chance for at vide, hvad den 'rigtige' pris er for et produkt, uddyber han over for mediet. 

Brian Seemann Broe tiltrådte som ny direktør for den underskudsramte møbelkæde 1. juli 2023 - og har siden dengang fået møbelbranchen mere ind under huden. 

Han undrer sig gevaldigt over den prissætning, der eksisterer på markedet i øjeblikket, som han kalder "højst ejendommeligt", og som han erklærer det "nærmest umuligt" som forbruger at gennemskue rent prismæssigt. 

En helt anden prissætning

Direktøren afslørede i starten af december et nyt visuelt udtryk og en ny strategi for Daells Bolighus over for Wood Supplys søstermedie, RetailNews

Og med sin mangeårige baggrund fra dagligvarebranchen erkendte Brian Seemann Broe også dengang, at han nu var trådt ind på mere ukendt territorium - særligt på prissætningen af varer. 

- Det er noget helt andet, end jeg har været vant til tidligere. Dagligvarebranchen er fast-moving, mens møbelindustrien er dyre produkter, som forbrugerne bruger længere tid på at overveje og se an. Så alt det er helt nyt for mig, men også det som gør det spændende, udtalte han i december til RetailNews. 

Daells Bolighus-direktøren fortæller desuden til Ekstra Bladet, at man pr. 27. december har iværksat en helt ny priskampagne med "faste normale priser", som man kender det fra discountkæderne i dagligvarebranchen, forklarer direktøren. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: priser møbler
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.425