Limtræsforhandler: Pris trumfer stadig grønne intentioner
Af I en tid, hvor byggeriet skriger på grønnere løsninger, kunne man fristes til at tro, at efterspørgslen var sendt på raketfart hos Limtræsforhandleren Lami A/S. Men ifølge indehaver Torben Høst fylder snak fortsat mere end handling.
– Det bedste tilbud er stadig det billigste, og mens alle har travlt med at sige, at de er grønne, er det langt fra alle, der kan bevise, at det holder, lyder skudsmålet fra den erfarne limtræsmand.
Kort efter Lami A/S i sommeren 2020 gik konkurs, købte han de immaterielle aktiver ud af konkursboet og genetablerede forretningen med én væsentlig forskel.
– Produktionen blev for dyr at genetablere et nyt sted, så den del blev valgt fra, og vi har altså ingen egenproduktion længere. Men vi kan levere stort set det, vi altid har kunnet, og vi leverer også stadigvæk rådgivning ud i træbyggeri, fortæller Torben Høst, der i første omgang overtog limtræsproducenten i 1991.
Langt fra undersøgelse til virkelighed
I dag er Lami Limtræ således en ren handels- og rådgivningsvirksomhed, og det går sådan set fint med forretningen, understreger Torben Høst. Men det er ikke ligefrem, fordi nye kunder strømmer til.
– Mange af de kunder, vi har, er de samme, som vi altid har haft, nemlig tømrermestre og trælaster. Og de er jo vant til at arbejde med træ og ved, hvilke grønne fordele materialet har, siger Lami-indehaveren.
En undersøgelse, Voxmeter i sommer foretog på vegne af foreningen Træ i Byggeriet, viser ellers, at 49 pct. af byggeriets rådgivere forventer, at de nye klimakrav til blandt andet LCA-beregninger i høj grad vil få flere rådgivende ingeniører og arkitekter til at anbefale deres kunder at bygge i træ.
Men i Haslev, hvor Torben Høst også forhandler de CLT-elementer, der i en vis udstrækning kan erstatte den allestedsnærværende beton, er det ikke en tendens, han for nuværende kan genkende.
– Vi oplever ikke en stigende interesse for CLT’en. Der har været nogle større projekter på landsplan, men det er primært enkelte prestigebyggerier og ikke noget, der er slået igennem bredt, lyder det.
Det bliver dyrere
Skal der mere træ ind i byggeriet, kræver det ifølge Torben Høst, at både branchen og landets politikere er klar til at sætte handling bag de mange ord.
– Jeg tror, at man er nødt til at erkende, at det i en overgangsperiode, mens vi omstiller, godt kan blive dyrere at bygge. Men at det også betyder, at vi på sigt vil få en reel CO2-reduktion, siger han.
Er det en udvikling, du mener, skal subsidieres af tilskud fra staten?
– Man kan i hvert fald gøre meget mere fra politisk hold for at skubbe på. Eksempelvis er der omegnskommuner i og omkring London, hvor man kræver, at man som førsteprioritet skal indgive et bud på træbyggeri, og så er man velkommen til også at give et mere traditionelt bud, men det er jo et vink med en vognstang om, hvilken retning man vil i, siger Torben Høst.
Samtidig minder han om, at der er brug for en helhedsorienteret tilgang, hvis der skal være håb om reel og varig forandring.
– For hvis alle pludselig vil til at bygge i træ, bliver spørgsmålet jo, om vi overhovedet kan levere. Kapaciteten er, som den er, og derfor undrer det mig også meget, at vi ikke er gået i gang med at plante mere gavntræ i Danmark, for vi har pladsen til det. Ved at plante mere gavntræ og rejse mere skov i det hele taget, der optager meget CO2 i især den primære vækstperiode, hjælper vi desuden med at binde CO2 og dermed reducere klimabelastningen, understreger han.
