23948sdkhjf

Grossist åbner butik nummer 22

Torsdag slår Carl Ras dørene op til en ny engrosbutik på Amager

Et mangeårigt ønske om at udvide i hovedstaden bliver torsdag til virkelighed, når engrosvirksomheden Carl Ras slår dørene op til en ny butik. Det bliver kædens 22. af slagsen, og her får købelystne håndværkere adgang til mere end 11.500 varenumre fordelt over butikkens 800 kvm.

– Vi har længe haft et ønske om at øge vores tilstedeværelse i Storkøbenhavn, og vi har ledt med lys og lygte efter en attraktiv lokation. Nu åbner vi på en meget central placering på Amager, der gør, at håndværkerne ikke skal køre hele vejen igennem byen for at hente varer, fortæller Lars Kamp, salgschef for Carl Ras’ butikker i Øst, i en pressemeddelelse.

– Det har været vigtigt for os at komme tættere på kunderne på grund af alle de her trafikale omstændigheder, der gør Københavnsområdet til et knudepunkt. Den nye butik kommer derfor til at supportere alle vores kunder, både i indre by og på Amager, lyder det videre fra salgschefen.

Solid erfaring i nye rammer

Den nye Carl Ras-butik på Amager er indrettet med inspiration fra det nye, opdaterede butikslayout, der ifølge grossisten har været en stor succes i Esbjerg og Randers, hvor der senest er åbnet butikker.

– Butikken på Amager er designet til at skabe en nem og behagelig kundeoplevelse for den travle håndværker. Kunderne vil derfor opleve en butik, hvor de let kan navigere rundt blandt vores mange forskellige produkter, siger Lars Kamp.

Personalet i den nye butik udgøres af butikschef Jens Holst, teamleder Lasse Christensen og de tre interne sælgere Mathias Hansen Ahring, Andreas Møller Rasmussen og Theis Lindgren.

– Det nye butiksteam på Amager er en sammensætning af dygtige butiksansatte fra Københavnsområdet, der alle har solid erfaring med salg og rådgivning i Carl Ras. De har hvert sit speciale, og jeg syntes, at vi har fået samlet et utrolig stærkt team med brede faglige og professionelle kompetencer, siger Jens Holst, der foruden den nye butik på Amager, også er butikschef for Carl Ras’ butik i Sydhavnen.

Klar til åbningsfest

Torsdag den 18. januar fra kl. 6.00-16.00 på Vermlandsgade 75 vil der være stor åbningsfest, der ifølge Carl Ras byder på gode tilbud, forplejning dagen igennem samt konkurrencer og produktdemoer fra leverandørspecialister.

– Kunderne vil blive mødt af et talstærkt salgsteam af morgenfriske Carl Rassere, der står klar til at yde den bedste service på åbningsdagen. Der vil være vanvittigt gode åbningstilbud, god mad og en masse fede præmier, fortæller Jens Holst og tilføjer:

– Derudover får vi selskab af en række leverandører, både indendørs og udendørs, som vil vise en masse gode tilbud og nye produkter frem.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078