23948sdkhjf

Aubo-butik er genåbnet efter konkurs

Ny indehaver har overtaget driften af Aubo Køkken og Bad i Silkeborg, der gik konkurs i foråret.
I slutningen af april måtte de daværende ejere opgive Aubo Køkken og Bad i Silkeborg efter blot ni måneder. Historikken skræmmer dog ikke Henning Høegh, selvom han bliver den fjerde indehaver på blot fem år. Det skriver Ekstra Posten.

Henning Høegh er egentlig uddannet ingeniør, men har mange års erfaring fra køkkenbranchen; blandt andet fra HTH og Skab Selv, og senest som indehaver af en JKE-butik i Silkeborg sammen med datteren Trine Høegh. Butikken blev imidlertid overtaget af JKE-kæden, og det var en god anledning til at prøve noget nyt.

- Når der skal arbejdes lidt mere med sagerne, og der skal træffes nogle hurtige beslutninger, så har jeg det bedst med at være mig selv, fortæller Henning Høegh til Ekstra Posten.

- Køkkenbranchen er jo en fantastisk branche, hvor man møder kunderne i en spændende proces, hvor de er ved at skabe noget nyt. Her er det fantastisk at få lov til at hjælpe dem med at afdække deres behov og gøre deres drømme virkelige. Det glæder jeg mig fortsat til at have mulighed for, siger han videre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073