23948sdkhjf

Svensk skovgigant øjner større muligheder i Danmark

Den danske byggebranche har aldrig været mere moden for træ, end den er nu. Klimakrav kan nemlig overskrive standardløsninger, som betonindustrien nyder godt af

Der er blevet talt rigtigt meget og holdt utallige konferencer, men det er stadig en lang fødsel at få træet ind i byggeriet. I Sverige bruger man dobbelt så meget træ i byggeriet som i Danmark, hvor det fylder otte pct.

Danmark har en lang tradition og stolt betontradition, som langsomt eroderer med strammere og strammere klimakrav.

Det går ikke at bygge 90 pct. i beton længere, men man skal fordele byggeriet med en passende andel af træ, stål og beton. Kenny Holm, markedschef Södra Building Systems

Nogle af dem, som står på spring for at sætte tænderne i et mere biobaseret Danmark, er den svenske skovkæmpe Södra.

Danmark, mener Kenny Holm, markedschef for Södra Building Systems i Danmark, har aldrig været mere modent.

- Der har aldrig været et bedre tidspunkt for skovindustrien at satse på træbyggeri, siger han og henviser til skærpede klimakrav og forsyningskæderne, der har været rystet efter pandemien og krigen i Ukraine.

Lige på den anden side af Øresund - det sydlige Sverige - står Södras styrke: Størstedelen af de 2,8 mio. hektar skov, der er ejet af mere end 50.000 skovejere, som indgår i skovkooperativet, der i 2024 havde en omsætning lige under 30 mia. svenske kroner.

- Det er det nærmeste, Danmark kommer en stor skala af træproduktion, siger Kenny Holm.

Ikke en erstatning

Södra og Kenny Holm kalder ikke på en total omkalfatring af, hvordan man plejer at bygge i Danmark. Men de nye og strengere krav giver træprodukter en umiddelbar fordel, lyder det.

- Det går ikke længere at bygge 90 pct. i beton, men man skal fordele byggeriet med en passende andel af træ, stål og beton, siger markedschefen.

Undvære stål og beton kan vi nemlig ifølge Kenny Holm ikke.

- For mig er træ bare et af de mange værktøjer i kassen, som alt for længe er blevet overset, siger han.

Tiden er moden

Danmark bevæger sig i en mere biobaseret retning. Den grønne trepart er det seneste eksempel, hvor marker skal omlægges til natur. Ministeren på området, Jeppe Bruus (S), har lovet at plante en milliard træer.

Dertil kommer, at de utallige konferencer har haft en effekt, som det lyder fra Kenny Holm, der har været fast inventar på dem i snart 10 år. Bevidstheden, mener han, er tilstede hos langt flere i byggeriet end for blot få år siden.

Og det ser man også blive ført ud i virkeligheden, for byggebranchen er længere end bare forsøgsbyggerier. I Aarhus er der brugt knap en halv mia. kr. på et 20-etagers højhus bygget i træ. I Hedehusene lidt uden for København har man opført et boligprojekt til cirka samme pris. Her var træ nødvendigt for at komme ned på et rekordlavt i CO2-aftryk.

- Byggebranchen afventer i øjeblikket, siger Kenny Holm.

Erfaringerne med de første træbyggerier i stor skala kommer til have stor betydning for tømmerens indtog i dansk byggeri. Men han peger også på to yderligere barrierer for, at vi benytter lige så meget træ som vores naboer.

Gammel udfordring

Den første er brandregulativet, som stiller skærpede krav, når man bygger højt i træ. Ifølge Kenny Holm gør de ekstra sikkerhedsprocesser det mere kompliceret at bygge højhuse i træ.

Det er en gammelkendt udfordring. En Voxmeter-måling fra 2023 blandt rådgivere i byggeriet pegede på det samme, som Kenny Holm gør i dag. Foruden brandsikkerheden var manglen på præaccepterede løsninger, som letter dokumentationsbyrden, når man bygger i beton, en hæmsko ifølge undersøgelsen. Det er som taget ud af munden på Kenny Holm fra Södra.

- Inden for tømmerverdenen har vi aldrig haft de standardløsninger, som betonindustrien nyder godt af. Der findes et hav af beslagtyper, og det er netop den manglende ensartethed, der blandt andet har hæmmet en bredere anvendelse af træ, siger han.

Klimakravene har medført, at mange af byggeriets leverandører står på tæer for at udvikle langt mindre belastende løsninger. Senest har cementproducenten Aalborg Portland underskrevet en aftale på 220 mio. euro med EU's innovationsfond på et CO2-fangstsanlæg.

- Det må alt andet lige være bedre, at vi henter et produkt ude i en skov i stedet for at opfinde en løsning på et problem, vi selv har skabt, for at få det til at forsvinde, siger Kenny Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126