23948sdkhjf

Møbelkædes oprydning kaster fyringer af sig

Møbelkæden My Home er tilbage på stifterens hænder. Det har medført ændringer siden efteråret, hvor en svensk kapitalfond opgav projektet

Det så sort ud for den danske møbelkæde My Home i fjor. Men i slutningen af september købte grundlæggeren Jan Hallas forretningen tilbage fra en svensk kapitalfond.

Siden har der været fuld gang i oprydningen af kæden, som Jan Hallas købte for én krone. Virksomheden blødte penge i løbet af 2022 i form af et underskud på 22 millioner kroner efter skat, og under svenske BHG Group blev der ligeledes lukket 14 af de 36 møbelbutikker i Danmark.

Der er nu kommet markante ændringer efter Jan Hallas' retur. Tidligere distriktschef Hans Christian Andersen afløste Stig Finn Nielsen som direktør, og man har siden sagt farvel til flere medarbejdere.

Det fortæller direktøren til Randers Amtsavis.

- Det har været en hård beslutning, men det var desværre nødvendigt. Vi blev nødt til at tilpasse forretningen efter, at der nu er 22 og ikke 36 butikker, udtaler Hans Christian Andersen til lokalavisen.

Han oplyser ikke et konkret antal og melder i stedet, at der er tale om "et par håndfulde".

Derudover har møbelkæden planer om at genåbne to af de 14 lukkede butikker. Ifølge direktøren vil man nemlig have mere fokus på den fysiske handel, efter butikkerne er blevet forsømt gennem de seneste år.

Jan Hallas fortæller i samme øjemed til avisen, at My Home får et underskud for 2023 - dog ikke i samme størrelse som i 2022.

My Home Møbler A/S
Regnskabsår 2022
Valuta mio. DKK
Bruttofortjeneste 51,9
Resultat af primær drift -27,0
Resultat før skat -28,4
Årets resultat -22,1
Balancestatus 107,9
Egenkapital 59,4
Antal ansatte 182
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109