23948sdkhjf

Løvens Hule-virksomhed får et ekstra ben

Kabeltromlen fik stort gennembrud, da den aarhusianske møbelvirksomhed optrådte i Løvens Hule. Nu skal forretningen have et ekstra ben at stå på

Møbelvirksomheden Kabeltromlen blev bredt kendt i Danmark, da Palle Enggaard Top troppede op i DR-programmet Løvens Hule. Her fik han en investering fra Bilbasen-grundlæggeren Jan Lehrmann.

I dag er den kendte investor ude, mens den aarhusianske virksomhed kører videre. Sidste år fik den bæredygtige møbelvirksomhed også et søsterselskab, Kabeltromlen Event, hvorfra de upcyclede møbler lejes ud.

Det fortæller Palle Enggaard Top til Aarhus Stiftstidende.

- Udlejning ville give for mange udfordringer med flowet i produktionen, tænkte jeg. Men i takt med at henvendelserne blev flere, og vi fik bygget et større lager op, begyndte vi pludselig at se idéen i det. Det er jo i tråd med vores bæredygtige grundlag, siger han til lokalavisen.

Jan Lehrmann købte 20 procent af virksomheden for 600.000 kroner. I 2022 blev han dog købt ud igen. I dag er Emil Werenberg Andreasen medejer og har 10 procent af Kabeltromlen ApS.

Kabeltromlen ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 2,5 2,8 2,5
Resultat af primær drift 0,3 0,5 0,5
Resultat før skat 0,3 0,5 0,5
Årets resultat 0,2 0,4 0,4
Balancestatus 3,6 3,5 3,2
Egenkapital 2,8 2,5 2,1
Antal ansatte 4 6 5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085