Lars Larsen-selskab åbner første svenske butik i fem år
Den 5. april åbner Sofacompany showroom og butik på Djäknegatan i Malmø.
Det er den danske møbelvirksomheds første butiksåbning i Sverige i fem år, skriver Wood Supplys svenske søstermedie, Dagens Handel.
- Udfordringen har været at finde de rigtige lokaler i Malmø, hvor placeringen, udformningen af lokalerne med blandt andet store butiksvinduer og ikke mindst muligheden for god kommunikation er rigtig. Placeringen på Djäknegatan har alt dét, og vi glæder os meget til at møde vores kunder på stedet her, siger Fanny Björk, detailchef for den svenske afdeling af Sofacompany, i en kommentar.
Butikken med et areal på 286 kvadratmeter bliver bygget om inden åbningen.
Møbelkonceptet har siden starten haft fokus på digitalt salg, men har omkring 20 showrooms i flere lande.
I Sverige har Sofacompany allerede tre showrooms i Stockholm og Göteborg og havde tidligere en pop-up-butik i Malmø.
Siden 2021 har Sofacompany været en del af Jysk-familien og Lars Larsen Group.
Regnskabsår | 2022 | 2021 | 2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 600,4 | 592,7 | - |
Bruttofortjeneste | 60,2 | 128,5 | 110,1 |
Resultat af primær drift | -73,1 | 67,7 | 72,8 |
Resultat før skat | -82,9 | 74,7 | 76,1 |
Årets resultat | - | 58,5 | 59,6 |
Balancestatus | 288,4 | 236,2 | 177,9 |
Egenkapital | 119,0 | 99,8 | |
Antal ansatte | 242 | 76 | 77 |
Kilde: CVR |