23948sdkhjf

Indkøbschef runder skarpt hjørne hos vinduesproducent

En branche i konstant forandring og høj tillid fra ledelsen. 

Det er den cocktail, der har vist sig at gemme på opskriften på 25 års ansættelse for Allan Staffensen, der for nylig kunne fejre et kvart århundredes jubilæum hos vinduesproducenten Inwido. 

Det skriver Inwido i en pressemeddelelse. 

- I 1999 blev jeg ansat som indkøbschef hos V4, som senere blev en del af Inwido i Danmark, og den rolle har jeg stadig i dag, hvor jeg er overordnet ansvarlig for indkøbsaftalerne på tværs af Inwidos danske enheder. Der har hele vejen igennem været masser af spændende udfordringer, så de seneste 25 år er bogstaveligt talt fløjet afsted, udtaler Allan Staffensen. 

Han peger på, at branchens omskiftelighed har været med til at holde hans arbejdsliv "dynamisk og udfordrende". 

- I min stilling som indkøbschef har jeg blandt andet været med til at opstarte Inwido Purchasing Group, som er koncernens indkøbsgruppe og har desuden arbejdet med due diligence i forbindelse med opkøb af vinduesvirksomheder i Danmark, tilføjer Allan Staffensen. 

Han har imidlertid ingen planer om pension, selvom dåbsattesten afslører, at han snart runder sit sjette årti - og han regner derfor også med at kunne fejre sit næste runde jubilæum hos Inwido. 

- Gennem årene hos Inwido har jeg altid haft frie hænder til at træffe egne beslutninger, som bygger på en stor tillid fra ledelsens side. Og ligesom jeg stadig glæder mig hver dag til at tage på arbejde, er jeg overbevist om, at denne følelse vil fortsætte i mange år fremover, siger Allan Staffensen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076