23948sdkhjf

Vinduesproducent lykkes med at modarbejde trend med ét særligt greb

Det kan være svært at rekruttere arbejdskraft, når man som produktionsvirksomhed ligger uden for de store byer i Danmark. 

Det mener i hvert fald vinduesproducenten Outline Vinduer, der har hjemme i nordjyske Farsø - omtrent 35 kilometer fra Viborg og 45 fra Aalborg. 

Alligevel er vinduesproducenten igennem de seneste ti år lykkes med at hverve arbejdskraft gennem en helt særlig og nøje tilrettelagt indsats med akademikere fra universiteterne i storbyerne. 

Outline Vinduer

  • Siden 2005 har Outline været en del af det børsnoterede selskab Inwido, som samtidig er Europas førende vindueskoncern.
  • Outline Vinduer har base i Farsø i Nordjylland. 
  • Inwido-koncernen udgøres af 34 forretningsenheder og beskæftiger ca. 4.700 medarbejdere i 12 lande. 

Kilde: Outline Vinduer

Det sker gennem et to-årigt trainee-forløb, og det er en model, som adm. direktør i Outline Vinduer, Peter Sejling, ser en stor gevinst i. 

- Som virksomhed er det vigtigt, at vi selv bidrager til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og også hjælper med at give nyuddannede erhvervserfaring. Vi har behov for specialiserede kompetencer og skal derfor også gøre det attraktivt for dem at vælge os. Det synes vi i al beskedenhed, vi er lykkedes med i vores traineeforløb, udtaler han i en pressemeddelelse. 

Den første trainee ansatte producenten i 2010, og Sif Thisted - der har en kandidat i læring og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet - er den syvende af slagsen - hvor hun har fået titel af Management Trainee. 

- I dag er fokus i langt højere grad på specialistkompetencer på områder, som vi gerne vil styrke, fx data og bæredygtighed. Det er dog samtidig vigtigt, at de enkelte trainees fortsat får et grundigt indblik i, hvad det kræver for at drive en virksomhed - f.eks. i forhold til regnskaber, økonomi og ledelse, forklarer Peter Sejling. 

Direktøren tilføjer, at "størstedelen af de tidligere trainees er blevet i virksomheden efterfølgende" - uden dog at specificere hvor mange det drejer sig om. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073