Interiørbranchens nye messe melder alt udsolgt
Et fyldt udstillerareal byder inden for, når DesignTrade Copenhagen afholdes for første gang i denne uge.
Magnus Olesen er blandt udstillerne på den første udgave af DesignTrade. (Foto: DesignTrade Copenhagen).
- På baggrund af utallige opfordringer fra branchen og et gedigent og grundigt forarbejde er DesignTrade nu i den stærke position at kunne melde total udsolgt allerede ved første afvikling. Med 279 udstillere og et netto udstillingsareal på 8.953 kvadratmeter har Danmark fået en ny, ambitiøs og handlekraftig halvårlig markedsplads for design og interiør, fortæller han og fortsætter:
- Der er virksomheder, som vi desværre ikke har mulighed for at have med på det første arrangement, og de er nu kommet på ventelisten. Vi er gået over de mest optimistiske forventninger, vi havde angående deltagende virksomheder på arrangementet. Til næste afvikling af DesignTrade, den 8. -10. januar 2014, har vi derfor afsat endnu flere kvadratmeter, da vi her, af naturlige årsager, kalkulerer med betydelig flere udstillere på baggrund af de meldinger, vi har fra branchen. Sammenfattet takker vi branchen for deres ønske og opbakning til en messe i Bella Center, og vi vil gøre alt for at levere det produkt, der lever op til branchens forventninger og behov.
Det er stadigt muligt at registrere sig til messen, som bl.a. byder på det tredages konferenceprogram ”Design is Business” med internationale topdesignere og meningsdannere, ti trendzones og et stort udvalg af designworkshops.
Der er gratis onlineregistrering på www.designtrade.dk frem til den 27. august 2013.