23948sdkhjf

Klassiske møbler rives væk

Coops relancering af de gamle FDB Møbler går over al forventning.
Mandag i denne uge blev FDB Møblers gamle tegnestuechefer vakt til live. Det skete, da Coop åbnede for salget af en række af FDB’s klassiske designmøbler via sin webshop og Superbrugsen-butikkerne.

For Superbrugsen er det lidt af et eksperiment, for kædens 230 forretninger er først og fremmest madbutikker. Men kæden er siden mandag nærmest blev løbet over ende, og interessen har sprængt alle rammer.

- Vi har modtaget mange gange flere bestillinger, end vi havde forestillet os i vores vildeste fantasi, siger food- og nonfoodchef Helle Mikkelsen.

Rammer tilsyneladende tidsånden
Relanceringen sker i samarbejde med Kvist Møbler og omfatter en stol fra hver af de fire tegnestuechefer; Børge Mogensen, Jørgen Bækmark, Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson. Hertil kommer tre borde tegnet af Volther.

- FDB Møbler er en del af vores historie, som vi er stolte af, og som vi gerne vil føre videre. Designmøbler i gedigen kvalitet til rimelige priser. Det passer heldigvis stadig, og vi rammer tilsyneladende tidsånden meget præcist, siger kategorigruppechef Ole Kiel, Coop.

Møblerne sælges i SuperBrugsen til en særlig introduktionspris og med en rabat til medlemmerne frem til den 28. september. De første bestillinger leveres i løbet af et par uger, men der må nu som følge af den kolossale interesse kunne forventes længere leveringstid. Selv om møblerne skulle blive leveret efter denne dato, gælder den lave intropris fortsat, blot varerne er bestilt indenfor introperioden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11