23948sdkhjf

Seks hektarer ny skov på vej: Stor møbelspiller betaler gildet

22.800 træer skal plantes i Hedensted i den kommende tid - og det er kun begyndelsen 

Snart kan borgere, besøgende og andre interesserede i Hedensted få glæde af et helt nyplantet skovareal ved Snaptun. 

I den kommende tid skal hele 5,7 hektarer fyldt med eg, lind, bøg og birk nemlig plantes i de naturskønne omgivelser ud til Horsens Fjord. 

Det skriver parterne bag projektet i en pressemeddelelse. 

Tiltaget er en del af Hedensted Kommunes klimaplan, som blandt andet indeholder ambitioner om at plante intet mindre end 830 hektarer skov inden 2030. Bag initiativet står Glud Vandværk og NGO'en Growing Trees Netværk. 

Ingen kvaler, Holmris B8 betaler

Ombord på projektet er dog også Holmris B8, der har dele af sine faciliteter i byen Løsning, som ligger i Hedensted Kommune. Det er nemlig kontorkæmpen, der betaler skovgildet gennem sit såkaldte Furnitree-koncept, hvor kunder kan købe træer for at CO2-kompensere. 

- Vi tjener ikke penge på at plante træer og spekulerer heller ikke i CO2-ejerskab. For os handler det udelukkende om at gøre en forskel for klimaet, vandressourcerne og biodiversiteten, udtaler ESG manager hos Holmris B8, Stephanie Faber Dam. 

Skoven, som foreløbigt kommer til at rumme 22.800 træer, skal plantes på et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) for at beskytte drikkevandsressourcer til eftertiden, og det er noget, borgmester i Hedensted Kommune Ole Vind (V) håber andre aktører i kommunen vil efterligne fremover. 

- Vi skal plante meget mere skov i de kommende år, så jeg håber, at vandværkets projekt kan være med til at inspirere andre lokalsamfund, virksomheder og vandværker til at gå samme vej, så vi sammen kan opnå vores klimamål i Hedensted Kommune.

Den nye skov bliver pålagt fredskovspligt, og de første frø plantes 30. maj. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11