Byggeskadefonden: Det skal du vide, når du bygger med træ
Træ har altid været en vigtig del af byggeriet og anvendes både i forhold til konstruktioner og beklædning. I de senere år har det været ekstra stort fokus på og anvendelse af træ i byggeriet blandt andet fordi træ kan være en god genvej til, at byggeriet lever op til klimakravene. Og så har træ ry for også at give nogle gode indeklimaforhold.
Der er imidlertid også en række forhold ved træbyggeri som er vigtige at have kendskab til og tage bestik af.
Det fokuserer Byggeskadefonden blandt andet på i sin seneste årsberetning, hvor fonden fremhæver, at klimagevinsten hurtigt kan blive mindre, hvis byggeriet ikke samtidig er holdbart. Derfor handler det især om at optimere levetiden ved at finde og minimere de største risici, når man bygger med træ.
Udledningen af CO2 kan mindskes ved at anvende træ og andre biobaserede byggematerialer, fordi kulstof lagres i byggeriet, når denne type materialer anvendes. Det er oftest ved at substituere de bærende konstruktioner, at klimagevinsten ved at anvende træ er størst. Men kulstoflagret kan kun bevares i byggeriet i mange år, hvis trækonstruktionernes levetid er lang.
Fugt er en stor udfordring
Netop levetiden af byggeri med træ kan blive udfordret, fordi træ nedbrydes, når det udsættes for fugt, påpeger Byggeskadefonden. Den skadelige fugtpåvirkning kan komme udefra eller indefra. Udefra kommer den som nedbør eller fra det omgivende terræn. Indefra vil det typisk være utætheder i installationer, som kan gøre skade på træværket.
10 gode råd om træbyggeri
Her er 10 tiltag, der kan være med til at mindske risikoen for fejl o.a. når der bygges med træ:
- Kend dine løsninger og tilhørende risici: Trækomponenters egenskaber og kvalitet skal stemme overens med de krav, der er til anvendelsen i det konkrete byggeri. Undgå træ i konstruktioner, der er tæt på terræn. Vær særlig opmærksom, hvis byggeriet ligger i en lavning.
- Vis vand væk: Det vand, der alligevel kommer ind, skal ledes hurtigt væk igen. Beskyt træbeklædning, fx med udhæng.
- Bevar det rette fugtniveau, også under opførelsen: Trækomponenter er produceret med et fugtindhold, som er hensigtsmæssigt ved brug af bygningen. Det er derfor vigtigt, at logistikken og byggetakten på byggepladsen sikrer, at træet ikke opfugtes eller udtørres uhensigtsmæssigt under opførelsen.
- Opdag fugtpåvirkning hurtigt: Hold øje med risikoområder, hvor utilsigtet fugtpåvirkning kan skade konstruktionerne. Brug fugtmeldere, lækagedetektorer og lignende, hvor det ikke er muligt at holde øje med, om træet opfugtes, eller om installationerne bliver utætte.
- Husk, at svigt i andre konstruktioner kan påvirke træet: Er der for eksempel revner i fugerne eller utætheder ved inddækninger, kan træ bagved blive fugtpåvirket.
- Begræns skaden: Identificér mulige scenarier for utilsigtet opfugtning af trækonstruktionerne under opførelse og drift, og projekter løsninger som begrænser omfanget, hvis uheldet er ude.
- Projektér ukompliceret og bygbart: Der opstår let fejl, hvis løsningerne er komplicerede eller svære at udføre. Sørg for, at der ikke er (for) mange forudsætninger, der skal være opfyldt, for at løsningen fungerer korrekt.
- Vær opmærksom på grænseflader og faseskift: Det er oftest ved grænseflader og faseskift, at ansvaret er uklart, og det gør beredskabet ineffektivt eller fraværende ved en utilsigtet fugtpåvirkning under opførelsen.
- Projektér løsninger, der er lette at vedligeholde og udskifte: Sørg for let tilgængelighed til trækomponenterne, så det er let at vedligeholde og udskifte dem, hvis de udsættes for skadelig fugtpåvirkning. Sørg for, at fugtstrategien dækker hele bygningens levetid og ikke kun udførelsesfasen.
- Vær klar med en plan B: Skab et godt beredskab, når der er noget, der ikke kører efter den oprindelige plan. Udarbejd driftsplaner og beredskab, som er effektive, når skaden er sket. Husk, at du bygger med træ.
Kilde: Byggeskadefonden
Fonden fremhæver samtidig, at når man taler om træbyggeri, er det vigtigt at skelne mellem den del af byggeriet, der udsættes for direkte påvirkning af vind og vejr og den del, som skal holdes tørt i hele byggeriets levetid. Træ anvendt udendørs vil blive udsat for skadelig fugtvirkning, og derfor er man nødt til at beskytte det konstruktivt eller modificere træet, så det bliver mere modstandsdygtigt over for fugtpåvirkningen. Når træ anvendes indendørs, for eksempel i bærende konstruktioner vil en skadelig fugtpåvirkning være utilsigtet og derfor også ofte være sværere at opdage og udbedre.
Her er risikovurdering det værktøj, der skal anvendes til at afgøre, om de projekterede løsninger er gode nok, eller om de skal gøres mere robuste, understreger Byggeskadefonden.
Risikoprofil kan let ændre sig
Under risikovurderingen skal man ikke kun tage stilling til, om løsningen fungerer på tegnebrættet, men også sikre, at den med stor sandsynlighed kan og bliver udført og driftet korrekt. Det er især vigtigt, hvis træ indgår i en af de bygningsdele, der er særligt vigtige for bygningens levetid, og som ikke let lader sig udskifte, forklarer Byggeskadefonden.
Bærende konstruktioner som for eksempel søjler, bjælker, spær og bærende elementer hører til de bygningsdele, der er særligt vigtige for bygningens levetid, fordi de er afgørende for bygningens stabilitet, og fordi de typisk er svære at udskifte.
Når der er tale om vitale bygningsdele, skal man have et beredskab, når der er noget, der ikke går efter planen. Hvad gør man, hvis trækomponenten alligevel ikke er egnet til anvendelsen, eller hvis fugtkilderne alligevel kommer til at påvirke trækomponenten utilsigtet? Det kan også være, at trækomponenten er blevet udsat for fugt under opførelsen, eller at der er en skjult utæthed i klimaskærmen, der betyder, at trækomponenten over tid nedbrydes, uden at det opdages i tide. Når man anvender et fugtfølsomt materiale som træ, er konsekvensen i forbindelse med en utilsigtet fugtpåvirkning ofte højere sammenlignet med uorganiske materialer.
Det laver Byggeskadefonden
Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål:
- at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer
- at yde støtte til dækning af byggeskader
- at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter. med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.
Herudover kan fonden med Social- og Boligministerens godkendelse deltage i øvrige aktiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet.
Byggeskadefondens eftersyns- og skadeordning omfatter nye offentligt støttede boligbyggerier, offentligt støttede renoveringer og de bygningsfornyelser, der tidligere hørte under Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB).
Kilde: Byggeskadefonden
I alle tilfælde er der behov for en plan B, lyder det fra Byggeskadefonden. Materialet, der alligevel ikke var egnet, eller som trods beskyttende foranstaltninger er blevet opfugtet, skal let kunne udskiftes. Opfugtning skal hurtigt kunne opdages, så der kan reageres i tide, og fugtskader kan minimeres mest muligt.
Efterhånden er der bygget en del almene byggerier, hvor træ er blevet brugt på forskellig vis. Det betyder, at Byggeskadefonden kan samle erfaringer fra eftersynene. Det vil fonden gøre i den kommende tid. Der vil blandt andet blive kigget på, hvor i byggeriet, der er anvendt træ, og hvad man kan lære af de svigt og skader, der er registreret.
