23948sdkhjf

Vender hjem: Ny direktør hos Hanstholm Køkken

Majken Pape skal stå i spidsen for Hanstholm Køkkener, der stadig er ved at komme sig efter sidste års konkurs

Når hjemstavnen kalder, tager man telefonen. 

Det gjorde Majken Pape i hvert fald. 

Siden 1. juni har hun kunnet kalde sig direktør hos Hanstholm Køkken tæt på hendes hjemby Vilsund i Thy. Selv kan hun ikke forklare, "hvordan det er endt der", men hun ser frem til arbejdet. 

"Jeg har været involveret i forretningen siden nytår, og nu glæder jeg mig til at levere et endnu stærkere engagement i den stolte snedkervirksomhed, som har været igennem et og andet siden 1968. Tænk hvis væggene på fabrikken kunne tale," skriver hun på sin Linkedin-profil. 

Majken Pape kommer fra en række bestyrelsesposter i blandt andet møbel- og designbranchen, hvor hun har siddet med ved bordet hos Imerco, Holmris B8 og Skovby Møbelfabrik, ligesom hun har haft titel af CFO hos Søstrene Grene fra 2012-2017. 

Hun overtager det daglige ansvar for Hanstholm Køkken knap halvandet år efter den traditionsrige køkkenproducent måtte erklære sig på konkursens rand i januar 2023. I februar stod det dog klart, at virksomheden kørte videre i nyt regi med nye ejere, og nu altså også en ny direktør. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: køkkenproducent
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.487