23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn på opkøb i Sønderjylland

Den fynske møbelgigant har købt 100 procent af familieejet belysningsekspert

Okholm Lighting er kommet på nye ejerhænder. 

Det er ingen ringere end den fynske klassikerproducent Carl Hansen & Søn, der har købt 100 procent af den familieejede virksomhed, som har hjemme i Tønder.  

Det fremgår nu af CVR-registret og bekræftes desuden af den nu tidligere ejer Peter Okholm til Jydske Vestkysten. 

Peter Okholm har ikke ønsket at kommentere yderligere på salget til avisen, men henviser i stedet til den nye ejer, som overtog virksomheden 31. maj. 

Okholm Lighting er specialiseret indenfor belysning i store rum som blandt andet kirker og museer. 

Wood Supply arbejder på en kommentar til opkøbet fra Carl Hansen & Søn. 

OKHOLM LIGHTING A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 5,9 4,8 4,9
Resultat af primær drift 1,1 0,3 0,4
Resultat før skat 1,0 0,2 0,3
Årets resultat 0,8 0,2 0,3
Balancestatus 5,0 5,2 5,1
Egenkapital 2,8 2,3 2,6
Antal ansatte 8 8 9
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: belysning
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.446