23948sdkhjf

Linak Danmarks første elev bliver direktør

Det er en erfaren herre, der tager over fra den mangeårige direktør for Linak Danmark i Silkeborg

Når kalenderen viser 1. juli, skal Linak Danmark have ny administrerende direktør.

Dermed siger Linak farvel til Peter Duch-Svenson, der siden 2006 har stået i spidsen for aktuatorvirksomhedens danske aktiviteter, fordi direktøren ønsker at gå på pension.

Det oplyser virksomheden, som producerer aktuatorer til blandt andet kontorborde, køkkener og elevationssenge, på sin hjemmeside.

"Peter har været en meget værdsat leder, og han har taget virksomehden igennem en rivende udvikling og styret os gennem diverse op- og nedture. er er ingen tvivl om, at Peter vil blive savnet - særligt for hans empatiske og holistiske tilgang til drive forretningen," lyder det blandt andet.

30 års Linak-erfaring

Peter Duch-Svensen bliver afløst af Søren Brøndum Petersen, og det er en særdeles kendt Linak-skikkelse, der fra 1. juli kan kalde sig administrerende direktør for Linak Danmark og regional vice president for Europe North Sales.

For mere end 30 år siden indtrådte Søren Brøndum Petersen ind ad dørene hos Linak, hvor han blev selskabets første elev.

Siden har han bestredet en lang række positioner i Linaks udenlandske datterselskaber i blandt andet USA, Østeuropa, Afrika, Østrig og Tjekkiet. Senest har han gennem en periode på 10 år været managing director for Linak i Spanien, inden han inden længe sætter sig i direktørstolen i Silkeborg.

"Vi byder varmt velkommen til Søren og takker samtidig Peter for 17 helt fantastiske år. Han har været en klippe at have ved roret, og vi ønsker ham alt muligt held og lykke i fremtiden," lyder det i pressemeddelelsen.

Ledelsesrokaden gælder kun i det danske datterselskab ved navn Linak Danmark, mens stifter og ejer, Bent Jensen, fortsat er spidsen for moderselskabet, Linak A/S.

Moderselskabet sluttede 2023 af med et stort omsætningsfald, som ifølge Bent Jensen blandt andet skyldes en forventet recession.  

LINAK A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 4639,9 4843,0 4021,5
Bruttofortjeneste 1243,5 1353,8 1160,0
Resultat af primær drift 557,7 700,5 577,5
Resultat før skat 519,1 759,8 543,6
Årets resultat 394,7 590,0 444,4
Balancestatus 3710,0 3934,8 3536,2
Egenkapital -22,3 23,9 100,0
Antal ansatte 2397 2510 2327
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141