23948sdkhjf
Annonce

Dansk detailgigant skal have ny finansdirektør

Martin Kofoed Lundgaard vinker farvel til sin post efter syv år

"Nye udfordringer og en ny vækstrejse i min karriere". 

Med disse ord begrunder Søstrene Grenes nu tidligere finansdirektør, Martin Kofoed Lundgaard, sin afsked med den danske detailgigant. Det sker i et opslag på LinkedIn

Martin Kofoed Lundgaard nåede dermed at stå i spidsen for Søstrene Grenes finanser og økonomi i syv "meget spændende og lærerige år", som han selv betegner det. 

"Jeg er utrolig stolt af det, vi har opnået sammen hos Søstrene Grene, hvor vi har skabt en solid og bæredygtig forretning, der leverer værdi til vores kunder, medarbejdere og ejere," tilføjer den tidligere finansdirektør i sit opslag.

Søstrene Grenes direktør, Mikkel Grene, har kommenteret selvsamme opslag og sætter følgende ord på sin nu tidligere kollega: 

"Jeg er kommet til at sætte stor pris på din vindende personlighed, dit store engagement og din kompromisløse ordentlighed," lyder det i en kommentar. 

Rekordresultat i sigte

Over for RetailNews bekræfter Søstrene Grene og Mikkel Grene finansdirektørens afgang. 

- Jeg har sat meget stor pris på at arbejde sammen med Martin de seneste mange år, og jeg ønsker ham alt det bedste i hans fremtidige karriere, siger han. 

Søstrene Grene-direktøren teaser i samme ombæring for "endnu et rekordresultat på stort set alle parametre" for detailkæden - et regnskab der forventes præsenteret i den nærmeste fremtid. 

Helt så hurtigt regner man dog ikke med at have en ny finansdirektør på plads. 

- Vi har sat processen om at finde en ny finansdirektør i gang og forventer at kunne melde et navn ud engang efter sommerferien, siger Mikkel Grene. 

Søstrene Grene omsatte i det seneste regnskabsår for 1,8 mia. kr. - og tjente før skat 183 mio. kr. 

Det er desuden ambitionen at ramme en toplinje på tre mia. kr., hvilket skal realiseres gennem en række butiksudvidelser, har Mikkel Grene tidligere fortalt

- Vi er ved at få godt gang i ekspansionen igen, efter vi har været lidt tilbageholdende i de seneste kriseår. Vi har fået en fantastisk positiv modtagelse ude i Europa de steder, vi åbner nye butikker, og man kan virkelig mærke, at kunderne forelsker sig i vores univers. Derfor tør vi nu også skrue op for blusset, sagde Søstrene Grene-direktøren i forbindelse med offentliggørelsen af 2022/23-regnskabet. 

Kommenter artiklen
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.078