23948sdkhjf

Louis Poulsen-direktør: Vi klarede os bedre end vores kollegaer

En nedgang på 20 procent er nemmere at acceptere, hvis resten af markedet går 25 procent ned

Louis Poulsen svandt ind i begge ender i 2023

288 millioner kroner svarende til 26 procent røg af toppen, mens bundlinjen svandt ind til næsten det halve sammenlignet med 2022. 

Og det er ikke ligefrem en slankekur, der vækker jubel hos administrerende direktør, Søren Mygind Eskildsen. I stedet sidder han tilbage med "blandede følelser."

- På den ene side har vi haft virkelig svære vilkår i 2023, som har gjort, at resultaterne objektivt set ikke er, hvad vi havde håbet på. På den anden side er vi godt tilfredse med de resultater vi har skabt i de givne omgivelser, siger han om det nyeste regnskab fra lampegiganten, siger han til Wood Supply. 

Højt at flyve, dybt at falde

Selvom de begge er blevet trimmet gevaldigt, så hæfter direktøren sig ved både top- og bundlinjen som positive aspekter i årsregnskabet. 

Faldet på 26 procent skal ifølge ham nemlig korrigeres til 20 procent, da de sidste seks procent stammer fra en omstrukturering af det amerikanske projektsalg, som man i 2023 har udliciteret til en selvstændig distributør. 

Når vi kommer fra et højt niveau, så bliver faldet også tilsvarende større, uddyber han Søren Mygind Eskildsen, direktør, Louis Poulsen

Efter den beregning klarede Louis Poulsen sig ifølge Søren Mygind Eskildsen bedre end den generelle markedsudvikling. 

- Det er jeg godt tilfreds med i et globalt marked, som har haft et fald på 25 procent, mens Norden har været endnu hårdere ramt, og mange af vores kollegaer kæmper med bare at lave overskud, siger han og uddyber. 

- Norden er et af de steder, hvor de private forbrugere - særligt i coronatiden - har brugt rigtig mange penge på design, lyder forklaringen. 

- Når vi kommer fra et højt niveau, så bliver faldet også tilsvarende større, uddyber han. 

Han peger på, at der lige nu ikke er det samme efterslæb på kontraktmarkedet. Det er det private marked i Norden, der halser efter lige nu. 

Fokus på udenlandsk vækst

Kontraktmarkedet har dog også været udfordret hos Louis Poulsen i 2024, hvor man ifølge ledelsesberetningen har oplevet faldende efterspørgsel på det område grundet "høj inflation, geopolitiske spændinger og stigende renter". 

Mens Norden kæmper, har man derfor i stedet orienteret sig globalt, hvor der ifølge Søren Mygind Eskildsen stadig har været vækst at hente. 

- Vi har investeret yderligere i Kina, Japan, USA og Sydkorea. Det gør vi både for at skabe vækst i hele koncernen, men også i Norden, forklarer han. 

Men nedgangen har dog ikke kun kunne afbødes af internationale forretningseventyr. På hjemmefronten har man således også sagt farvel til 76 medarbejdere, som primært kommer fra lampegigantens danske fabrik i Vejen. Den manøvre har dog efterladt Louis Poulsen i en styrket position i ved udgangen af 2023, mener Søren Mygind Eskildsen. 

- Vi stod stærkere ved slutningen af 2023. Især taget i betragtning af, hvad vi har været igennem.

Tilbage mod milliarden

Knap halvdelen af 2024 er allerede gået, og ifølge Søren Mygind Eskildsen, så er året da også kommet "en spids" bedre fra start end forventet. 

Men selvom der er opklaring at spore, så har direktøren ikke glemt 2023's stormvejr. 

- De er helt klart sket en normalisering i 2024. Men særligt vores forhandlere er stadig udfordrede, så det er stadigvæk er svært marked, vi skal navigere i.

Og hvordan gør I så det? 

- Det er så godt som umuligt at forudsige, hvordan tingene udvikler sig lige nu. Vi har fokus på at reagere hurtigt på situationer, men fortsætter ellers investeringer og går efter en stabil drift i et ustabilt marked.

I ledelsesberetningen fremgår det, at Louis Poulsen forventer en beskeden omsætningsvækst på 1-8 procent og en retur til 2022's bundlinjeniveau omkring de 140 millioner kroner. Det betyder også, at virksomheden ikke kommer tilbage over den milliard, som virksomheden ramte for første gang i 2021. Men der går ikke længe, før man er tilbage i de niveauer, vurderer Søren Mygind Elskildsen. 

- Det bliver ikke langt fra i 2024, svarer han. 

LOUIS POULSEN A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 837,0 1125,0 1094,0
Bruttofortjeneste 409,0 545,0 549,0
Resultat af primær drift 115,0 198,0 237,0
Resultat før skat 99,0 179,0 221,0
Årets resultat 75,0 140,0 172,0
Balancestatus 767,0 821,0 864,0
Egenkapital 306,0 339,0 422,0
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088