Foto: Colourbox

Herhjemme kunne vi i midten af juni måned fejre en »historisk« aftale om fremtidens landbrug. Vi får færre marker, mere natur, renere fjorde og en CO2-afgift på landbruget, som det første land i verden.

I et globalt perspektiv kan færre marker i Danmark dog risikere at betyde færre hektar regnskov i Sydamerika.

Det skriver Ingeniøren. 

De 11,5 millioner grise i Danmark skal stadig fodres, og med en potentielt formindsket dansk foderproduktion, frygter eksperter, at der vil blive importeret flere af de næringsrige sojaskrå, der i årevis er blevet kritiseret for at være klimaskadelige og ødelægge regnskovsområder.

»Der ligger et incitament til at importere mere foder udefra, da der kun er afgifter på de animalske processer og ikke på importeret soja,« fortæller Christian Bugge Henriksen, lektor i afgrødevidenskab på Københavns Universitet.

Ifølge ham er der intet incitament for danske landbrugere til at producere foder til dyr eller planter til mennesker, som det ser ud nu.

I dag importerer Danmark årligt i omegnen af 1,7 millioner ton sojaskrå til trugene ude på de danske kvæg- og svinebedrifter årligt. Det lægger beslag på et areal svarende til 14 procent af Danmarks samlede størrelse i udlandet.

Soja-aftryk er ikke en del af regnskabet

Spørger man Uffe Jørgensen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, hvorvidt man risikerer at øge importen af soja, hvis marker til produktion af korn, raps og hestebønner tages ud af drift, er hans umiddelbare svar klart.

»Jo, det gør man da,« siger han.

Hvorvidt der faktisk bliver fragtet flere sojaskrå over landegrænsen til de danske svinefarme i de kommende år, afhænger ifølge forskeren af, om omlægningen af marker modsvarer antallet af dyreavlsbedrifter, som må lukke som konsekvens af en afgift.

»Det er et meget åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske,« siger Uffe Jørgensen.

Hvad, der til gengæld ikke står til diskussion ifølge professoren, er, at aftalen burde have indregnet den globale klimaeffekt ved tiltag som nedlægning af landbrugsjord indenrigs og dermed mindre foder- og fødevareproduktion i Danmark – altså de globale effekter af såkaldt indirect land use change.

»Det er en kæmpe fejl, at det ikke er inkluderet i aftalen,« siger han.

Aftalen, kendt som Grøn Trepart, blev indgået mellem Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL. 

Endnu mangler aftalen at blive politisk vedtaget, men hvis aftalens forslag om en CO2-afgift bliver vedtaget, så vil det kun ramme danske dyrehold, men ikke eksempelvis foderimporten, fordi klimagasudledningerne forbundet med sojaproduktionen ikke tæller med i de nationale klimaregnskaber.

»Det er det, der er så tosset,« siger AU-professoren.