Snedkermester: Faget læres ude på værkstederne
I et åbent brev til undervisningsminister Christine Antorini giver Søren Holst Pedersen fra PP Møbler sit bud på, hvordan vi får stoltheden over håndværket tilbage til de unge.
Jeg er så træt af at høre på alt det vrøvl der siges omkring tekniske skoler og håndværkeruddannelsen, så derfor får du hermed en møbelsnedkermesters input, som jeg – for håndværkets skyld – håber du vil læse, og tage alvorligt. Jeg er sikker på, at jeg også taler på vegne af andre håndværksfagmænd.
Lad mig allerførst slå fast, at man ikke kan uddanne højt kvalificerede håndværkere udelukkende på en skole. Håndens værk lærer man at mestre på et værksted. Vigtig og nyttig baggrundsviden kan man lære på en skole.
Grundlæggende skal der gøres op med brugen af de tekniske skoler. Der bør laves en skarp opdeling af de unge, der er på skolen, fordi de ønsker en håndværksuddannelse, og de, som er på skolen i håbet om at finde ud af, hvilken vej de skal i livet. Her tænker jeg på fx langtidsledige og unge med problemer. Allerhelst ser jeg, at disse funktioner sker to forskellige steder; altså en håndværkerskole, og en skole som tager sig specifikt af det sociale. Kun ved en opdeling får vi stoltheden over håndværket tilbage til de unge.
Herefter bør antallet af lærere på de tekniske skoler følge antallet af elever, så der bliver tid til alle elever, og så der ikke skal bruges tid på at finde lærerne, eller helt afholdes lærerfri dage.
Det skal tages alvorligt, at det er elever, der har et ønske om, og bruger deres tid på, at uddanne sig i faget. Derfor vil de altid have mange grundlæggende spørgsmål, som bør besvares på skolen, da der ofte ikke er tid til grundlæggende videndeling, når først eleverne kommer ud i det private erhvervsliv.
Mit forslag til en god snedkeruddannelse går i store træk ud på følgende:
Der skal være et 6 måneders grundforløb på skolen for alle elever indenfor møbelsnedker-, maskinsnedker- og bygningssnedkerfagene. Her skal størstedelen af tiden bruges på materialelære, som fx læren om træets opbygning, og læren om hvordan træ håndteres til brug for de forskellige produkter – og hvorfor. Derudover skal der selvfølgelig undervises i tegningsforståelse m.m.
I dette forløb kan der godt indlægges et par uger med undervisning i grundtingene på et værksted, og hvor man kan prøve alle grene af faget.
På de seks måneder skal de unge så have besluttet sig for, om de vil i byggefaget eller i snedkerfaget, og man skal finde sig et lærested. I den forbindelse vil mange nok sige, at de ikke kan finde lærepladser, og for at løse dette problem skal der gøres op med det nuværende uddannelsessystem. Man er nødt til at opfatte værkstederne/fabrikkerne som en uddannelsesinstitution. Det er hér, de unge virkelig skal lære faget og få følingen og glæden ved at arbejde med materialerne.
Staten skal, som det også er tilfældet med de boglige fag, betale væsentligt mere for de unges håndværksuddannelse. Herved kan man også stille krav til et lærested.
På denne måde vil det blive en god investering – også økonomisk – for de enkelte firmaer at tage lærlinge og at bruge ressourcer på at give dem en god uddannelse.
Der kan fokuseres mere på kvalitet end kvantitet, og staten vil så spare alle de mange penge, som tekniske skoler bruger på de sørgelige skolepraktikuddannelser.
Når den enkelte elev har fået en praktikplads efter de seks måneders grundforløb på skolen, starter så en række skoletilbud med et mere specifikt indhold indenfor de enkelte håndværksfag.
En møbelsnedkerlærling starter fx med at lære om værktøjer, maskiner og andet, der har relationer til faget generelt. Herefter vælges det næste skoleophold, som henvender sig enten til den håndværksmæssige gren, eller den maskinmæssige gren.
Grundidéen med en håndværkeruddannelse skal være, at den starter med alt det generelle inden for det valgte fag, og herefter bliver mere og mere specifik.
Faget skal læres fra grunden, og sidenhen specialiseres med korte eller lange skoleophold med speciel viden indenfor den retning, som den enkelte elev ønsker. Det kan være fx CNC, maskinstyring, vedligeholdelse af værktøjer.
Baggrundsviden læres på skolen, og håndværket læres på værkstederne/fabrikkerne.
