23948sdkhjf

HTH-ejer køber ny trio ud af Silkeborg-butik

HTH Silkeborg er ikke længere en franchise-forretning

HTH-butikken på Stagehøjvej i Silkeborg har fået nye ejere. 

Det skriver Midtjyllands Avis.

Det er ellers endnu ikke to år siden en stolt trio bestående af Anders Christensen, Morten Olesen og Alex Ahrenkiel overtog den midtjyske butik i februar 2023. Men nu har HTH's ejer, Nobia, købt franchise-butikken tilbage i koncernfolden. 

Ifølge erhvervskundechef i HTH Aarhus, Jan Mikkelsen, sker det for at give forretningen en vitaminindsprøjtning efter flere hårde år i køkkenbranchen. 

Jan Mikkelsen oplyser desuden, at man fremover vil satse benhårdt på at hente flere erhvervskunder i de mange søers by. 

- Hvis du vil gøre noget i Silkeborg, bliver du nødt til at være her og dyrke netværket. Større er byen bare ikke, og man handler med hinanden, siger Jan Mikkelsen til avisen. 

Filialchef Mikkel Heiberg fortsætter efter ejerskiftet, mens den tidligere ejertrio ifølge CVR stadig står bag HTH Randers-Grenå. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063