23948sdkhjf

Prisbelønnet inventarproducent skal finde ny kapital for at overleve

Stykka skal lande en aftale med "stor spiller i den danske køkkenbranche", hvis ikke inventarproducenten skal dreje nøglen om 

De gode nyheder har været mange for Stykka siden opstarten i 2019.

Her på Wood Supply har vi flere gange skrevet om det danske inventar-startups millionaftaler, investeringer og tildelte priser. 

Men bag succeshistorierne gemmer sig også år efter år med røde tal på bundlinjen. Og det seneste regnskab er ingen undtagelse. Endnu et underskud, hvor også egenkapitalen fortsatte sit dyk og endte på minus otte mio. kr. 

"Væsentlig" og "betydelig" usikkerhed

Ifølge ledelsesberetningen gik 2023 da også langt fra som forventet for inventarproducenten, der også udvikler egen designsoftware, men som forklaring peges på "at selskabet fortsat er i en udviklings- og vækstfase". 

Ikke desto mindre lyder vurderingen, at der er væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift. 

I en note til regnskabet om 'going concern' lyder det, at Stykka har brugt det meste af 2024 på at genoprette selskabets likviditet ved blandt andet at frasælge aktiviteter. Samtidig ligger Stykka i forhandlinger med "et ledende selskab indenfor køkkenbranchen samt nye og nuværende investorer". Det skal ifølge noten resultere i en kapitalforhøjelse på 3 millioner euro. 

Hvis de forhandlinger skulle falde igennem, har Stykka to andre ledende selskaber i baghånden, som man har "haft indledende forhandlinger med". 

Ledelsen forventer, at der kan sikres likviditet til 2024, men medgiver også, at såfremt det "ikke falder på plads, vil der være væsentlig usikkerhed og dermed betydelig usikkerhed om selskabets fortsatte drift". 

Wood Supply arbejder på en kommentar fra Stykka. 

Stykka Aps
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 0,2 -1,0 1,7
Resultat af primær drift -13,9 -8,4 -3,5
Resultat før skat -15,8 -9,0 -3,7
Årets resultat -15,0 -8,4 -3,1
Balancestatus 19,9 17,2 9,3
Egenkapital -8,4 -7,7 0,7
Antal ansatte 27 17 12
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098