23948sdkhjf

Efter yoyo-beslutninger: Fire hektarer skov jævnet med jorden

Herning Kommune og Miljø- og Fødevareklagenævnet er ikke enige i sagen

Først skulle de blive. Så skulle de fældes. 

Sådan beskriver Herning Folkeblad forløbet omkring fire hektarer egeskov ved Skarrild, som nu har måttet lade livet efter ti års zig zag-beslutninger. 

Skoven var ejet af Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference, der plantede træerne i 2012-2013. Hvad de efter sigende ikke vidste dengang var, at arealet er klassificeret som beskyttet hede, der ikke må forplantes. 

Derefter forsøgte Skarrildhus at få dispensation til at lade træerne blev stående, hvilket blevgodkendt hos Herning Kommune i 2022, med henvisning til, at ejerne skulle have plantet skoven i god tro. 

Den beslutning var Dansk Botanisk Forening dog ikke enig i, og lige inden sommerferien fik de således medhold i deres klage over afgørelsen hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, der underkendte Herning Kommunes dispensation. 

Det med begrundelse i, at skovfogeden ikke udbedte kommunens svar på, hvorvidt der var tale om beskyttet natur eller ej, før han afgav sin vurdering, hvorfor Skarrildhus altså ikke kunne være i god tro ved beplantningen. 

Den omstødte beslutning ærgrer formand for Herning Kommunes udvalg for miljø, infrastruktur og natur, John Thomsen (V). 

- Selvfølgelig skal loven overholdes, men i en situation som denne synes jeg godt, at træerne kunne blive stående, siger han til Herning Folkeblad. 

Træerne er nu i færd med at blive ryddet, så området kan genetableres som hede. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078