Analytiker: Møbelbranchen er særligt udsat for konkurser
Antallet af konkurser har befundet sig på et stabilt niveau lige over de 200 pr. måned i hele 2024 - og juli måned blev ingen undtagelse.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge adm. direktør i kreditselskabet Atradius, Jesper Daugaard Faurby, er det dog ikke alle brancher, der har det stabilt lige nu.
Det udtaler han i en pressemeddelelse.
Jesper Daugaard Faurby fremhæver blandt andet tekstil-, energi- og ikke mindst møbelbranchen, som nogen af dem, der lige nu kigger ind i flere udfordringer.
Ifølge Atradius bliver der nemlig solgt stadig færre designermøbler, hvilket fører til underskud hos både forhandlere og producenter, ligesom kunderne også på tekstilfronten er blevet mere påpasselige med deres penge.
- Forbrugerne er blevet mere tilbageholdende med at købe nyt tøj, samtidig med at det, at det er blevet mere normalt at købe og sælge brugt tøj. Tendensen er især udbredt inden for børnetøj og - udstyr, hvor mange virksomheder er blevet pressede på indtjeningen, forklarer han.
Det er nok næppe gået nogens næse forbi, at der ikke er kronede dage i møbelbranchen i 2024. Tidligere på året kaldte direktør for den familieejede møbelproducent Eilersen, Anders Juul Eilersen, branchen for , mens flere virksomheder har indkasseret historiske underskud - herunder Carl Hansen & Søn, der for første gang i 17 år måtte præsentere rød tal på bundlinjen.