23948sdkhjf

Mutebox-ejer stod under vand efter skybrud

Bjerrum-Nielsen blev natten til torsdag ramt af en "hel flod", siger adm. direktør, Allan Lawaetz Nielsen. 

Det var en våd omgang mange steder i landet natten til torsdag i denne uge. 

Og den vestjyske by Bramming, hvor Bjerrum-Nielsen, der blandt andet ejer MuteBox, har hjemme, var ingen undtagelse. 

Virksomheden, der er placeret for enden af vejen i et industrikvarter, blev ramt af en sand syndflod, da skybruddet ramte. 

Det skriver Fredericia Dagblad. 

Adm. direktør, Allan Lawaetz Nielsen, vurderer, at alle gulve stod under cirka 20 centimeter vand som følge af oversvømmelsen, der blev forværret af Bjerrum-Nielsens sænkede placering for enden af vejen. 

- Der var en hel flod ned ad industrivej, hvor brønddækslerne blev skudt op. Og vi ligger lige for enden af det hele, forklarer han. 

Ifølge direktøren stod et større oprydningsarbejde på igennem natten, og heldigvis var man godt forberedt på oversvømmelser, idet alle materialer stod på hævede paller ligesom robotter til produktionen var sikret mod vand. 

Derfor kunne produktionen også genoptages umiddelbart efter oprydningens afslutning torsdag formiddag, lyder historien. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078