Munio – kendt for det ukendte træ
Grundlægger Morten Nielsen deler ud af sine erfaringer om mærkningsordninger og CSR under FSC-konferencen ”In Good Company” i næste måned.
Morten Nielsen fra firmaet Rainforest Protection Initiative (RPI), som blandt andet står bag designbrandet Munio, skal på talerstolen den 10. oktober, når han deler ud af sine erfaringer under CSR-konferencen ”In Good Company” på i København.
Hos RPI/Munio kommer idealerne nemlig først, og det gælder ikke mindst for Munio, der har gjort det til sit kendetegn at anvende mindre kendte FSC-certificerede træsorter. Målet er at bidrage til et bæredygtigt forhold mellem det træ, en FSC-skov kan producere, og det træ, virksomheden bruger i sin produktion. Munio-kollektionen indeholder både smykker, interiør og møbler, som sælges i varehuse og butikker over hele landet.
Forsvarer regnskoven
Morten Nielsen forklarer, at hans idé er at bruge de mindre kendte træsorter for at forhindre, at de mest eftertragtede sorter bliver overudnyttet eller udryddet. Navnet ”Munio” er da også latin for ”jeg forsvarer”. Ved at sætte fokus på de mindre kendte træsorter kan Munio bidrage til en positiv udvikling i skovene og samtidig være med til at gøre det ’mindre kendte’ mere værd for skovejerne.
- Men det er et paradoks at arbejde med alternative træsorter. Hvis sorten bliver populær, og efterspørgslen stiger, vil det naturligt føre til ulovlig skovdrift, påpeger Morten Nielsen.
Som eksempel nævner han træsorten Ipé, som er blevet mere efterspurgt de seneste år og har nået en status, der kan sammenlignes med den, som mahogni havde i midten af forrige århundrede.
RPI/Munio arbejder kun med FSC-certificeret træ, som er forbrugerens sikkerhed for ansvarlig skovdrift, og de køber det gerne i små samfund, hvor de samtidig kan gøre en økonomisk forskel for lokalbefolkningen. Firmaet er for øjeblikket sammen med Verdens Skove i gang med at beskytte tropisk regnskov i Honduras med et genplantningsinitiativ.
- Det er vores mission at redde regnskove fra udryddelse – at give noget tilbage til naturen, siger Morten Nielsen.
Fakta
In Good Company afholdes den 10.-11. oktober 2013 på Crowne Plaza Copenhagen Towers. Morten Nielsens indlæg er på programmet torsdag den 10. oktober klokken 14.30 og fungerer som optakt til en paneldebat CSR samt det at bruge en mærkningsordning i opbygningen af et firmabrand. Panelet består ud over Morten Nielsen af repræsentanter fra Trip Trap, Kährs og Marks and Spencer.
In Good Company byder desuden på indlæg fra en række af verdens førende CSR-folk og toneangivende NGO’er. Det hele kan følges på livestream, men man kan også selv deltage i konferencen.
Se mere om konferencen på www.ingoodcompany.fsc.org