23948sdkhjf

Traditionsrig messe gør status

7.234 fagfolk fra design-, interiør- og livsstilsbranchen lagde vejen forbi weekendens udgave af Formland-messen

Den 80. udgave af Formlands efterårsmesse løb af stablen denne weekend.

- Jeg sender en varm tak til de 440 udstillere og de 7.234 fagfolk fra flere forskellige lande, der besøgte messen. Sammen formåede de igen at skabe den gode Formland-stemning i vores haller, udtaler Georg Sørensen, adm. direktør i MCH A/S, der lagde lokaler til Formland Autumn 2024, i en pressemeddelelse.

Blandt udstillerne var det så som så med møbelfirmaer, hvilket projektleder Flemming Andersen tidligere har forklaret:

- Møbelbranchen er som den øvrige livsstilsbranche presset og har oplevet en stor afmatning efter corona. Dette mærkes også på messelandskabet, som endnu ikke har sat sig efter pandemien, hvilket stiller store krav til os i forhold til nytænkning af indhold, form og udbytte, sagde projektlederen i den forgangne uge til Wood Supply om det faktum, at møbelbranchen for første gang ikke deltog på Formland-messen som en samlet enhed.

Blandt de udenlandske udstillere på weekendens messe var svenske Jakobsdals.

- Vi har ikke tidligere prioriteret det danske marked, men det gør vi nu i forbindelse med en større europæisk ekspansion, og i den forbindelse er Formland meget vigtig for os. Danmark står stærkt inden for design og indretning også internationalt set, og da vi har interesse i mange af de samme kunder, er det afgørende for os at være her, siger adm. direktør Asgeir Eiriksson fra Jakobsdals.

Han noterer sig derudover, at virksomheden har fået mange leads, der skal samles op på.

Næste udgave af messen løber af stablen 1.-3. februar 2025.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063